I denne ganske særlige have blomstrer venskab, sygdom forsvinder, og sorger fordufter. Her opdager den ulykkelige, forældreløse pige Mary, hendes forkælede og svagelige fætter, Colin og den søde landsbydreng Dickon, at gensidig omsorg kan ændre alt. Frances Hodgson Burnetts klassiske fortælling får nyt liv i denne fortryllende filmversion, der er nænsomt bearbejdet af Caroline Thompson og instrueret af Agnieszka Holland. I de øvrige hovedroller ses Maggie Smith og John Lynch. Som Mary siger: "Hvis man kigger den rigtige vej, kan man se, at verden er én stor have." Oplev en verden af magi i denne dejlige film.

Under 2. verdenskrig er mændene væk og det giver plads til kvinder. Også inden for baseball, hvor søstrene Dottie og Kit bliver rekrutteret til et nyt hold, der trænes af den afdankede Jimmy. Efterhånden som Jimmy bliver mere ædru og pigerne mere målrettede opnår holdet et niveau, der forbavser de fleste.

Frances er den succesfulde forfatter med det perfekte liv indtil hendes mand skrider og efterlader hende med skriveblokering. Hun tager konsekvensen og flytter til Italien på jagt efter livsglæde og kærlighed. Og minsanten om hun ikke finder begge dele under den toscanske sol.

Han er arving til Madison Hotel-millionerne, men det eneste, Billy har studeret for nylig, er piger og sprut. Men da Brian Madison fortæller sit fjog af en søn, at han planlægger at overdrage sit firma til vicedirektøren Eric Gordon, indgår Billy sit livs væddemål, der bringer ham tilbage på skolebænken.

Søstrene Jane og Roxy er hinandens modsætninger. Jane er meget fornuftig og ordentlig, mens Roxy er impulsiv og sjusket. Da Jane er på vej til et afgørende collegeinterview, er hun fuld af forhåbninger om at hun kan begynde på den skole, hun altid har drømt om. Men før hun når så langt kommer hendes søster ved en fejl til at udsætte hende for den ene ulyksagelige hændelse efter den anden, og Jane risikerer at alt hun har drømt om bliver ødelagt.

Terry arbejder i en bank og kommunikerer med bankens kunder via computer. En dag kommer der en mystisk besked på skærmen fra en ukendt person. Personen er britisk spion, som har KGB i hælene og beder Terry om hjælp til at komme ud af Sovjet. Snart er Terry selv jagtet af sovjetiske agenter og hun må bruge al sin snilde for at hjælpe spionen der kom ind på skærmen.

Dr. John Dolittle (Eddie Murphy) har et perfekt liv, et godt job, en smuk kone og to søde børn men da han en aften er lige ved at køre en herreløs hund over, opdager han til sin store forbavselse, at hunden kan tale. Dolittle tror det er indbildning, men han finder snart ud af, at han som den eneste kan forstå og tale med dyr, og da han redder en ugle, spredes rygtet om dyre-healeren blandt dyrene i San Francisco. Hans perfekte liv er takket være de nyfundne evner ved at krakelere hans kolleger og familie tror han er ved at blive sindssyg.

To journalister, Frank og Huey, tager til Iowa for at finde englen Michael. Michael er en meget utraditionel engel som både er storryger og drikker alkohol. Han vil gerne i avisen, men han har en skjult plan med journalisterne. Med hans magiske evner og humør vil han få dem til at finde lykken.

Joe Dirt har en drøm: at finde sine forældre som blev væk ved Grand Canyon da han var barn. Den ukuelige Joe drager af sted, bevæbnet med en optimisme som ingen kan tage livet af. Hans søgen fører ham på kollisionskurs med en broget forsamling af mennesker, bl.a. en rigtig dulle, en vicevært og en psykopatisk kannibal. Joe er helt oppe på dupperne hele vejen til Los Angeles, hvor en provokerende radiovært vil gøre grin med ham i sit show. Men Joes livshistorie gør ham snart til en publikumsucces, og buhråbene bliver til klapsalver da en hel by lytter med for at høre alt om Joe Dirts eventyr.