En meget velhavende forretningsmand, Gondo, spillet af Toshiro Mifune, bliver en dag kontaktet af en gruppe kidnappere, som kræver løsesum for Gondos søn. Summen er af en sådan størrelse, at den vil ruinere Gondo. Men så opdager han, at forbryderne ved en fejltagelse har kidnappet hans chaufførs søn. Dette stiller Gondo i et svært dilemma. Skal han betale for en anden mands barn, når han nu selv har sit på det tørre?
En omvandrende sulten samurai, ankommer til en lille by, der er splittet mellem to rivaliserende købmænd. Han øjner chancen for at spille de to grupper ud mod hinanden for at tjene penge. Pludselig dukker en bror til en af rivalerne op. Han er bevæbnet med en revolver men op imod samuraiens sværd er den intet værd.
"Da landsbypræsten Niels' far Hans bliver dræbt af det mytiske væsen Kervorum under jagt, tager Niels ud for at rette op på sin fars synder og besejre Kervorum. Men er det det rigtige at gøre?"
En klanherre er draget bort for en stund, hvilket giver et par af hans undersåtter anledning til at planlægge et kup. En gruppe unge samuraier fatter mistanke og er fast besluttet på at komme herrens familie og kammerherre – som er blevet kidnappet af de skurkagtige komplotmagere – til undsætning. En døsig Sanjuro viser sig nu på scenen og rådgiver de unge og voldsomt naive samuraier til at handle med hovedet og ikke lade følelserne løbe af med sig. Til at begynde med er de noget skeptiske over for den snuskede og taktløse lejesoldat, men efter at han har bevist sin snilde og kampevne i flere situationer, overgiver de unge helte sig efterhånden til Sanjuros ledelse.
I Vitelloni er en af Federico Fellinis mindre kendte film, som dog indeholder mester-instruktørens sædvanlige sans for skarp observation af menneskelige skæbner. Filmen er et karakterstudie af fem unge mænd, som holder til i en lille, isoleret by ved Adriaterhavet. Deres utilfredshed og rastløshed fører dem ud i forskellige aktiviteter, der ikke alle er lige beundringsværdige. Godfather-kompo-nisten Nino Rota har skrevet filmens enkle og udtryksfulde musik.
Spændingsdramaet Key Largo er måske ikke John Hustons bedste film, men tæt på. Edward G. Robinson er tilbage i en af sine rendyrkede gangsterkarakter-roller som den usympatiske Johnny Rocco, der holder en gruppe rejsende som gidsler på et hotel på sydspidsen af Florida under en tropisk storm. Humphrey Bogart spiller en krigsveteran, der ikke har tænkt sig at finde sig i noget. Claire Trevor vandt en Oscar som skurkens alkoholiserede veninde.
I en lille by i Californien begynder folk at opføre sig mærkeligt. Lægen Miles Bennell begynder at undersøge sagen og opdager at rumvæsner dræber befolkningen én efter én. Mordene sker om natten, hvor plantelignende væsner myrder de sovende mennesker og tager form efter deres ofre. Rædslen breder sig for det er svært at kende de rigtige mennesker fra de falske.
Efter otte års fængsel for vold og voldtægt har Max ikke tilgivet anklageren, der fik ham dømt. Max har læst op på juraen i sin fængselstid, og han holder sig lige præcis inden for loven, mens han langsomt begynder at terrorisere anklageren og hans familie.
Julehøjtiden er under opsejling, da en dannet gentleman med strålende øjne, en stor mave og et snehvidt skæg bliver ansat som stormagasinet Macys julemand. Han hævder, at hans navn er Kris Kringle, og inden længe får han fyldt alle med juleglæde - undtagen sin overordnede, Doris Walker, der opdra-ger sin datter, Susan, til ikke at tro på Julemanden. Men da Kris bliver erklæret sindssyg og skal i retten, bliver alle - unge som gamle - mødt med det klassiske spørgsmål: Tror du på Julemanden?
På en militærbase på Hawaii i 1941 kolliderer lidenskab og tragedie. Menig Prewitt er en ex-bokser, der manipuleres af sine ligemænd og overordnede. Hans ven Maggio prøver at hjælpe ham, men kæmper med sine egne problemer. Sergent Warden og Karen Holm spiller et farligt spil i en utilladelig kærlighedsaffære. Alles skæbner kulminerer under det japanske angreb på Pearl Harbor.
At få fingre i tingene? Nemt nok. At slippe væk efter røveriet? Mestertyven Joe Moore ved, at det er den svære del. Men han opdager snart, at det allersværeste er at lægge en kriminel løbebane bag sig.
Efter at være blevet truet af Kellys venner og familie, lægger konstabel Fitzpatrick skylden på Ned Kelly og overdriver, hvad der skete. Med den største pris nogensinde til rådighed satte Kelly og hans bande ud i naturen for at forblive skjult for alle, der søger dem. Selvom det betyder at få hans familie arresteret, forbliver medlemmerne af Kelly Gang skjult og planlægger en måde at få deres navne ryddet på.