I filmen 'Ernest & Celestine' bor den unge mus Célestine under jorden sammen med en masse andre gnavere. Hun bor på et børnehjem, hvor hun tit og ofte hører historier om de onde bjørne, der bor oppe i den frie luft, men hun har svært ved at tro på dem. Som alle andre gnavere må Célestine uddanne sig til tandlæge og i den forbindelse drage op til overfladen for at stjæle mælketænder fra bjørneunger, der har lagt dem under deres hovedpude. Hun bliver desværre fanget midt i aktionen og jages ud i en skraldespand. Dagen efter findes hun af bjørnen Ernest, der i første omgang forsøger at æde hende, men hurtigt kommer på andre tanker, da Célestine viser ham vejen til en kælder fyldt med mad. Dermed er tonen slået an til et umage venskab.

En ung bjørn må forlade sit hjem i Peru, da et jordskælv dræber hans familie. Ved ankomsten til London møder han den søde fru Brown, som lader ham bo midlertidigt hos sin familie. Den klodsede, men venlige og naive bamse, som tager navn efter togstationen Paddington, mangler dog stadig et permanent hjem. Samtidig er en skruppelløs konservator ude efter bjørnen, som hun vil føje til sin samling.

På en længe ventet tur til Europa prøver en betjent fra New York og hans frisørkone at opklare et mystisk mord ombord på en milliardærs yacht.

Los Angeles, USA. Den lettere afdankede privatdetektiv Steve Ford tager det meget ilde op, da en berygtet lokal bande stjæler hans hund Buddy. Uheldige omstændigheder gør, at han snart er jaget af to hævngerrige samoanske brødre, en lånehaj og et par andre skumle karakterer. Steve allierer sig med sin gode ven Dave, og snart opdager den kriminelle underverden, hvor langt han egentlig er villig til at gå for at blive genforenet med Buddy.