Vi møder den unge FBI agent Joe Pistone, da han prøver at infiltrere mafiaen som den lille smarte juvel ekspert Donnie Brasco. Det garvede mafiamedlem Lefty Ruggieros, der altid er blevet overset, øjner muligheder i den unge knøs og påtager sig at blive Brascos protektor. Og så er helvede ellers løs i mafia-gade.
Frank McCourts vender sammen med sine forældre tilbage til Irland, da det ikke lykkes at skabe et ordentligt liv i Amerika. Men hjemme venter kun fattigdom og den rene og skære elendighed, så de første 16 år af Franks liv er ingen dans på roser. Frank findes skam i virkeligheden, og i 1996 udkom hans erindringer, som Alan Parker har valgt at bringe til det store lærred.
Claude Bukowski (John Savage) fra Oklahoma ankommer til New York for at lade sig hverve til hæren, men møder i Central Park en gruppe langhårede hippier. De dyrker 'peace, love and understanding' og holder fest i parken. Det synes Claude er mere spændende end militæret, så han bliver hængende og forelsker sig i den smukke Sheila (Beverly D'Angelo). Han bliver venner med hippiernes pacifistiske leder Berger (Treat Williams), der opfordrer ham til at erklære sin kærlighed til Sheila. Det gør han - og det hvirvler ham ud i et gigantisk eventyr. En film af den dobbelte Oscarvinder Milos Forman (Gøgereden, Amadeus, Ragtime).
Bud Fox er en ung børsmægler med enorme ambitioner. Han vil gøre alt for at nå til tops, og måske er vejen banet, da det lykkes ham at blive Gordon Gekko's protege. Bud opfatter Gekko som den perfekte mentor. Han er den mest succesfulde aktiehandler på Wall Street - og den mest skruppelløse. I Manhattans finansverden har Gekko det som en fisk i vandet. En grådig haj, der æder alt på sin vej. Michael Douglas modtog en Oscar for sin præstation som Gekko.
FBI-agenten Will Graham forlod tjenesten efter at have risikeret sit liv for at fange seriemorderen Hannibal Lecter. Nogle år senere bliver han overtalt til at assistere ved opklaringen af en række bestialske mord. Graham erkender, at han må sætte sig ind i morderens tankegang for at opklare forbrydelsen. Det betyder, at han igen må konfrontere sin fortid i form af den indespærrede dr. Hannibal, der er det tætteste, han kan komme på den nye morder.
30'erne var en svær tid for Australiens originale folk, the aboriginals. Tre piger bortføres fra deres forældre. Det lykkes dem dog at undslippe, og dermed begynder den 300 kilometer lange tur hjem. Med mod og beslutsomhed tager Molly pigerne med ud på en næsten 2500 kilometer lang episk rejse gennem Australiens øde områder. Hvis blot de kan finde det "kanin-sikrede hegn", som deler kontinentet i to, vil de kunne følge det hele vejen tilbage til deres hjem.
De taler om sex. De dyrker sex. De hænger ud på gaden. De hænger ud hos hinanden. De tager coke. De tager crack. De smadrer en neger. De tager til fest. De dyrker mere sex. De falder i søvn i badekarret. De vågner op og starter forfra. Bare endnu et døgn for en helt særlig gruppe amerikanske teenagere, der vil få dig til at gispe efter vejret.
Henry er en rigtig syg-i-hovedet seriemorder, og John McNaughtons film om ham er en gruopvækkende rejse rundt i denne morderiske psykopats forskruede tilværelse. På næsten Taxi Driver-manér fortælles historien udelukkende set fra morderens synsvinkel, mens han opsøger sine ofre, slagter dem og optager hele brutaliteten på video. Henrys værelseskammerat, den højrøstede Otis, er lige så ondskabsfuld og med på løjerne.
Bill Murray-fans er nødt til at stå på denne komedie, hvori deres helt klæder sig ud som en klovn og spadserer ind i en bank i New York for at stjæle penge. Ingen tager ham alvorligt i starten, men med hjælp fra sine venner slipper han afsted med en større sum uden de store anstrengelser. Problemerne kommer først bagefter, da det viser sig lige så svært for bankrøverne at slippe ud af den pulserende storby, som det var for Odysseus at vende hjem til Ithaka.
Den 11-årige Mark bliver vidne til et selvmord, men forinden får han selvmorderens hemmelighed fortalt. Det gør ham til hovedvidne mod mafiamorderen Muldano, der sender sine mænd efter drengen. Imens konkurrerer to advokater om at få fat i det unge vidne. Hvem kan han stole på?
Charlie har ikke råd til at give den søde servitice Yvonne drikkepenge, men lover i stedet at dele en eventuel lotterigevinst. Han vinder 4 millioner og giver Yvonne de to. Det synes hans kone bestemt ikke om, men Charlie kan nu også bedre og bedre lide Yvonne.
Her får du et tilbud, du ikke kan afslå! De Niro spiller en magtfuld men usikker mafiaboss. Crystal er psykoterapeuten, der kun har få dage til at vende mafiabossens følelsesmæssige krise, så han bliver en lykkelig, velafbalanceret gangster.
Som kampsportsekspert og tidligere CIA-agent gør betjent Nico Toscani (Steven Seagal) tingene på sin egen måde, når loven skal håndhæves i Chicago. Da han sætter sig for at komme en narkobande til livs, leder sporene tilbage til den korrupte CIA-mand Kurt Zagon (Henry Silva), der misbruger sin position til alskens skumle aktiviteter. Zagon tror sig urørlig, men han tager godt og grundigt fejl. Pam Grier og Sharon Stone medvirker ligeledes.
Der er gået 10 år, siden Annas mand døde ved et hjerteslag, og nu er hun endelig ved at være parat til at komme videre i sit liv. Hun har mødt en ny mand, hun er blevet forelsket, og nu skal hun giftes med ham, men idyllen bliver brudt, da Anna holder fødselsdagsfest. Her møder hun den 10-årige Sean, der fortæller Anna, at han er en reinkarnation af hendes afdøde mand, og at han ikke vil have, at hun gifter sig igen. Seans forældre kan pludselig ikke kende deres dreng, og Anna begynder at se sin elskede mand i den lille dreng foran hende.
Advokaten Peter Sanderson lever et stilfærdigt liv, men har svært ved at finde melodien som alenefar efter sin skilsmisse. Via nettet møder han Lawyer-Girl, og da de mødes, viser hun sig at være en sort kvinde ved navn Charlene, der er på flugt efter at være dømt for væbnet røveri. Det var unægtelig ikke hvad Peter havde drømt om, men Charlene er ikke en kvinde man siger nej til.
Den pensionerede forretningsmand Wayne Hayes betragter sig selv som en garvet forhandler. Og han får brug for sine bedste evner, da han bliver kidnappet af en bevæbnet mand, der forlanger løsepenge for at sætte ham på fri fod. Men Hayes er ikke sagens eneste offer. Kidnapningen og de hemmeligheder, den bringer frem i lyset, vender også op og ned på hans hustrus liv.
Selvom den israelske superagent Zohan har succes på jobbet, held hos damerne og fans i hobetal, så er han ikke lykkelig. Allerhelst ville Zohan nemlig være frisør i USA, så da chancen byder sig, iscenesætter han sin egen død og flytter til New York. Zohan evner inden for frisørfaget står dog ikke helt mål med hans ambitioner, så han ender som medhjælper i en salon i et kvarter fuld af palæstinensere og gamle fjender.