De to fraskilte mænd der beslutter at dele en lejlighed i New York. Den pertentlige og umådeligt kræsne Felix. Han beviser at renlighed og vanvid bor dør om dør. Og Oscar som kan ødelægge et ryddeligt rum med en tornados fart og grundighed.
Den fascinerende fortælling om de eneste tre mænd som det nogensinde lykkedes at flygte fra det berygtede lukkede fængsel på Alcatraz.
Jacques Mesrine døde i en regn af kugler tilbage i 1979, men i dag – 30 år senere – lever legenden stadig: Om manden, der viede sit liv til kvinder, våben, bankrøverier og berømmelse. Som designede sit liv efter de gangster-film, han så i biografen. Og som fra Frankrig, igennem Europa, til Canada og i USA var bedre kendt som Public Enemy no. 1.
Claude Bukowski (John Savage) fra Oklahoma ankommer til New York for at lade sig hverve til hæren, men møder i Central Park en gruppe langhårede hippier. De dyrker 'peace, love and understanding' og holder fest i parken. Det synes Claude er mere spændende end militæret, så han bliver hængende og forelsker sig i den smukke Sheila (Beverly D'Angelo). Han bliver venner med hippiernes pacifistiske leder Berger (Treat Williams), der opfordrer ham til at erklære sin kærlighed til Sheila. Det gør han - og det hvirvler ham ud i et gigantisk eventyr. En film af den dobbelte Oscarvinder Milos Forman (Gøgereden, Amadeus, Ragtime).
Frank er en professionel juveltyv, der vil trække sig tilbage og gifte sig med Jessie. For at få pensionsopsparingen på plads allierer Frank sig med forbryderbagmanden Leo. Inden længe står Frank imidlertid i gæld til Leo og har svært ved at slippe fri af sin gamle branche.
Indonesien 1965. Reporteren Hamilton dækker statskuppet mod præsident Sukarno og forelsker sig samtidig i den britiske attaché Jill. Som situationen spidser til i Indonesien, bliver sammenstødet mellem den gamle imperialisme og den nye verdensorden stadig tydligere.
På amerikansk slang kaldes penge for "dead presidents", efter dollarsedlernes billeder af døde præsidenter. Lige præcis det vietnamveteranen Anthony Curtis desperat mangler da han kommer hjem fra krigen. Han bliver inddraget i den kriminelle verden, hvor han planlægger et endeligt kup som skal sikre ham og hans venner økonomisk resten af livet. De skal overfalde en penge-transport fyldt med umærkede sedler. Hvis det lykkedes skal de aldrig bekymre sig om penge igen. En eksplosiv actionfilm som har fængslet publikum og kritikere i hele verden.
Kort før hans fly letter, giver Adrian Messenger sin ven Anthony Gerthryn en liste over nogle personer, som han beder ham om at finde. Kort efter eksploderer Messengers fly, og Gerthryn sætter nu ud for at opfylde hans sidste ønske. Han finder ud af, at alle, der optræder på listen, har været krigsfanger i den samme lejr i Burma. Og langsomt, men sikkert får han konstrueret en teori om, hvem der står bag mordene. Problemet er bare, at han ikke kan bevise det.
Avery er desperat. Hans søster er blevet bortført og kidnapperne kræver 2 millioner dollars i løsepenge. Men Avery har ingen penge. Den eneste løsning, som Avery og hans kammerater kan komme på, er selv at kidnappe nogen og kræve samme sum løsepenge. Som offer vælger de Carlo Bennedetti - New Yorks gangsterkonge. Pludselig vågner en af landets farligste mænd - bundet fast med tape og fanget i en luksus villa på Long Island, og han kan ikke engang gi' lømlerne fingeren... for den har de skåret af. Og hvis han ikke vil hjælpe dem, er der yderligere 9 fingre, der kan bruges til at overtale ham med.
1968. På The Ambassador Hotel i Los Angeles er der travlhed, for præsidentkandidat Robert Kennedy skal holde et vigtigt konvent på stedet. Hotellet huser også en utro direktør, en fordrukken sangerinde, en dørmand på pension, et par unge kampagnemedarbejdere på syre og mange flere, som alle bliver dybt berørte, da Kennedy brutalt bliver skudt ned!
Filmen er baseret på den sande historie om Donald Crowhurts katastrofale forsøg på at vinde solo-jordomsejlingen Golden Globe Race i 1968.
Billy laver ged i den og mister sit job som helikopterpilot. Det forhindrer imidlertid ikke CIA i at rekruttere ham til Air America, der flyver med smuglervare og andet godt i Laos under Vietnamkrigen. Her bliver Billy teamet op med den bindegale pilot Gene, der hellere tager en chance for meget end en for lidt. Det bliver selvfølgelig ikke ved med at gå godt.