Matt Damon spiller en yderst begavet ung mand, men som lader sig styre alt for meget af sit iltre temperament. Det får ham til at komme i problemer med lovens lange arm. Derfor går han hos en psykolog (spilles af Robin Williams), får at afhjælpe ham med hans problemer, efter rettens ordre.
Throne of Blood er baseret på Shakespeares skuespil Macbeth, men den er så meget mere end bare en almindelig adaptation af det berømte stykke. Historien udspiller sig i Japan under samuraiernes storhedstid. Vi følger en hærleder, som på grund sin kones magtbegær lader sig overtale til at myrde lederen af den selvsamme klan, som han er medlem af. Den slags forræderi betaler sig sjældent, så der går ikke lang tid, før klanens øvrige divisioner rejser sig mod ham, og det hele bliver en kamp om, hvem der nu skal besidde tronen og bestyre klanen.
I 70'ernes New York får narkohandleren Frank Lucas en rigtig profitabel idé – at smugle stoffer i kisterne, der strømmer hjem fra Vietnamkrigen med døde amerikanske soldater. Kriminalbetjent Ritchie Roberts er både bundærlig og noget af en outsider. Han sætter sig for at komme trafikken med stoffer til livs og sætte Lucas bag lås og slå.
Dr. Ian Gray er molekylærbiolog og forsker, sammen med sin laboratoriepartner, Karen, i øjets udvikling. Efter et tragisk kærlighedseventyr med en eksotisk, ung kvinde stilles Ians analytiske sind på den ultimative prøve. Det udløser en række begivenheder, der flere år senere fører til en chokerende opdagelse måske nøglen til selve livets gåde.
Brødrene Francis, Peter og Jack har ikke haft kontakt længe. For at komme tættere på hinanden beslutter de at tage en lang togtur gennem Indien, så de rigtig kan opleve verden sammen. Det bliver en tur fuld af overraskelser og uheld, men også en tur der danner grundbund for et fornyet og forbedret forhold mellem de tre meget forskellige søskende.
Jacob Petersen har viet sit liv til at hjælpe gadebørn i Indien. Børnehjemmet er lukningstruet, men den frustrerede Jacob får et usædvanligt tilbud. Forretningsmanden Jørgen, tilbyder ham en donation på 4 millioner $, men på visse betingelser. Jacob skal komme til Danmark, og han skal deltage i Jørgens datters bryllup. Brylluppet bliver et skelsættende møde mellem fortid og fremtid og sætter Jacob i sit livs dilemma.
Meget farverig filmatisering af Jules Vernes roman, hvor alt hvad der kan krybe og kravle i Hollywood medvirker. Selv de helt små roller er besat af kendte skuespillere, f.eks. en skibssteward spilles af Peter Lorre. Shirley MacLaine, som indisk prinsesse der nær er ved at blive offer for brudebrænding, er vældig sød, men hun ser ikke særlig indisk ud! Festlig og morsom rejse med fortrinligt score af Victor Young. John Carradine er sjov som kavallerioberst i det vilde vesten. Fornøjelig familieunderholdning.
Sekretæren Tess McGill har ambitioner om at komme til tops i New Yorks mæglerverden. Det er en branche, der kræver spidse albuer, og det går hurtigt op for Tess, at hun må gøre noget særligt, hvis hun skal gøre sig håb om at blive taget alvorligt. Ikke mindst da hun opdager, at hendes kvindelige chef pønser på at stjæle en af hendes bedste ideer.
Denne film er baseret på Mauryan-dynastiets prins Asokas liv og skildrer en mands forvandling fra en hævngerrig kriger til en legendarisk leder og underviser i buddhisme.