Den elegante overklassefrue Carol er fanget i et kærlighedsløst ægteskab i 1950'ernes New York. I et stormagasin møder hun den unge ekspedient Therese, der drømmer om et mere meningsfuldt liv. En forsigtig gnist tændes mellem dem. Men jo tættere deres forhold bliver, des tydeligere bliver det, at prisen for at følge deres hjerter er frygtelig høj.

84 Charing Cross Road er en beretning om kærlighed og kærlighed til bøger, med Anne Bancroft og Anthony Hopkins i brilliante præstationer. Helen Hanff (Bancroft) er en selvsikker forfatter fra New York, som skriver til en lille boghandel i London, da hun er på jagt efter sjældne engelske klassikere. Frank Doel (Hopkins), den generte ejer af boghandlen, besvarer hendes forespørgelse, og det bliver begyndelsen på en rørende og morsom brevveksling, der strækker sig over to kontinenter og to årtier. Hanffs skarpe vid står i stærk kontrast til Doels formelle britiske manere, men deres fælles kærlighed til bøger skaber et bånd, der bliver stærkere for hvert år. Deres personlige og underholdende breve fører os med ind i deres liv, mens Helen og Frank deler deres drømme, håb, sorger og glæder og i denne proces udvikler de et vedvarende og utroligt venskab.

I 1953 bliver Katherine Watson ansat som lærer ved et af USA's mest prestigefulde, men også mest konservative universiteter. De kvindelige studerende er dygtige, men i en tid, hvor det er vigtigere for en kvinde at blive gift end at få en uddannelse, er de ikke vant til at tænke selv. Katherine begynder at udfordre de unge kvinders forventninger til livet, og det skaffer hende både beundrere og fjender.

Et effektivt drama om klasseforskelle og slet skjult racisme - stiller spørgsmål ved prisen ved at holde fast i sin religiøse overbevisning -og prisen ved at opgive de etniske rødder. Handler om en jødisk dreng, der får et stipendium til en “WASP prep school” fordi han er god til football. Men da han ankommer så vil han gerne passe bedst muligt ind, så han skjuler, at han er jøde. Og han må stiltiende overhøre, hvordan der bliver set ned på jøder. Da han endelig står frem vender alle sig imod ham. Det er faktisk en nuanceret fortælling, for hovedpersonen David er ikke ærlig i starten og skaber problemer for sig selv - og nogle bliver såret over, at han har misbrugt deres tillid og vi forstår dem - på den anden side, så forhindrer hans etniske baggrund ham adgangen til de gyldne haller og den inderkreds han er blevet en del af. Han er der jo kun fordi han spiller godt fodbold. Og det ved han.