Den charmerende levemand Oskar Schindler ankommer til Polen i hælene på den sejrrige tyske hær. Han gør sig hurtigt venner med indflydelsesrige tyske officerer og benytter sine kontakter til at opbygge en succesrig forretning – baseret på tvangsudskrevne jødiske arbejdere. Midt i den brændende krig slår han pludselig øjnene op for alle grusomhederne og – den mindst sandsynlige person af alle – anvender hele sin formue, alle sine kontakter og sætter sit eget liv i fare for at frikøbe sine jødiske arbejdere og dermed redde 1100 menneskeliv fra gaskammeret...

John Nash er et matematisk geni, der modtager Nobel-prisen, men har det svært med andre mennesker. Efter arbejde med russiske koder for efterretningstjenesten i 1950'erne ser han koder og hemmelige agenter alle vegne. Han indlægges med uhelbredelig paranoid skizofreni. Med sin kone Alicia's hjælp lykkes det ham at kæmpe sig tilbage til virkeligheden. En sand, bevægende og Oscar-belønnet beretning om et menneskes kamp gennem en dyb krise.

Den 73-årige Alvin Straight, lever en rolig pensionisttilværelse i lillebyen Laurens i Iowa sammen med sin datter. Da han hører, at hans bror, som han ikke har talt med i årevis, har fået en blodprop, beslutter Alvin sig for at han vil se ham en sidste gang. Desværre har Alvin hverken kørekort eller bil, og han kender ingen, der kan køre ham. Men han har en lille græsslåmaskine-traktor, og i den begiver han sig af sted, på den 500 km lange færd til brorens bolig.

Sylvia og Jennie Fae Likens er begge døtre af arbejdere, som rejser rundt med et tivoli. I Indiana har alenemoderen Gertrude Baniszewski, mod beskeden betaling, indvilliget i at passe pigerne og have dem midlertidigt boende, mens tivoliet rejser videre. Gertrude har i forvejen syv børn og en økonomi der er på randen af sammenbrud. De to ekstra logerende viser sig at blive for meget for hendes ustabile psyke. Hvad der sker i løbet af de næste tre måneder er på samme tid medrivende og rædselsfuldt. Et barn dør, og resten er mærkede for livet!

John bruger sit liv på at tage hånd om sin fireårige søn, Michael. Moren forlod dem kort tid efter fødslen. Da John får at vide, at han kun har få måneder tilbage at leve i, prøver han at skærme Michael for situationens alvor. Samtidig begynder han at lede efter den perfekte familie, som kan overtage forældrerollen. Men kan man bedømme en families evne til kærlighed efter et kort møde?

Efter år i fængsel forsøger en ung mand at lægge sin traumatiske og voldelige fortid bag sig og starte på en frisk. Han vælger navnet Jack og flytter til Manchester, hvor han lige så stille begynder at falde til og indleder et forhold til kollegaen Michelle. Men fortiden spøger i baggrunden, og Jack må kæmpe for at komme overens med sin egen historie, så han igen kan se fremad.

Den unge Georgiana gifter sig med greven af Devonshire og bliver hurtigt en populær skikkelse i 1800-tallets celebre selskabsliv. Samtidig gør hun sig gældende som politisk aktivist. På hjemmefronten domineres hendes liv af en kontrolerende mand, der ikke gør noget for at skjule sin utroskab. Da hun indleder et forhold til adelsmanden Charles, erfarer hun, at der er stor forskel på mænd og kvinders rettigheder.

William Wilberforce, der er en ivrig fortaler for britisk afskaffelse af slaveriet, holder i 1797 ferie for at tage vare på sit helbred. Men i stedet bliver han deprimeret og frustreret over håbløsheden ved sin kamp. Han møder den charmerende Barbara Spooner og finder i hende en nær ven, han kan lette sit hjerte over for. Wilberforce har kun ganske få allierede, og en af dem er hans mentor John Newton, en tidligere kaptajn på et slaveskib, der nu er blevet præst og forfatter til den velkendte salme Amazing Grace. Sammen med sine allierede kæmper Wilberforce mod folkets ligegyldighed og mod den økonomisk styrede opposition, der er fast besluttet på at lade slaveriet fortsætte. Alt dette til trods finder Wilberforce inspiration i sin nyfundne kærlighed og genoptager kampen med nye ideer, der fører til en stor sejr for social retfærdighed.

John Gotti, lederen af en lille New York mafia besætning bryder nogle af de gamle familieregler. Han rejser sig for at blive overhoved for Gambino-familien og den mest kendte mafiaboss i Amerika. Livet er godt, men mistanken kommer snigende, og grådighed, regelbrud og hans høje offentlige profil truer med at vælte ham.