Pigen med paraplyerne er en bittersød musicalklassiker, som har rørt mange romantiske hjerter, lige siden den havde premiere i 1964. Catherine Deneuve fik sit gennembrud i hovedrollen som den unge forelskede Genevieve. Hendes hjertes udkårne er den unge mekaniker Guy, der drømmer om at få sin egen benzinstation. Men Guy bliver indkaldt til krigen i Algeriet, og Genevieve opdager, hun er gravid. Hun tvinges nu til at beslutte sig for, om hun vil vente i det uvisse på sin elskede, eller om hun skal tage imod et ægteskabstilbud fra en velhavende diamanthandler.
Den italienske instruktør Franco Zeffirelli forbløffede filmverdenen, da han satte to ukendte unge mennesker til at spille de to elskende Romeo and Juliet, der ikke må få hinanden, men det var en satsning, der resulterede i en af de populæreste film nogensinde, der opnåede international anerkendelse og fire Oscar-nomineringer. Shakespeares klassiske fortælling fremstår forbavsende visuelt levende i en forfriskende moderne udgave, der puster nyt liv i alle tiders mest uopslidelige kærlighedshistorie og fortæller den med stor indlevelse.
Kort før WW1's udbrud sejler en flok operaelskere ud i Adriaterhavet for at sprede verdens største operasangerindes aske. Virkeligheden rykker ind på deres forgyldte verden, da skibets kaptajn samler en flok serbiske bådflygtninge op, og et fjendtligt skib dukker op og forlanger skibets overgivelse. Det går slet ikke op for de verdensfjerne passagerer, at deres verdensorden er ved at forsvinde, og at skibet sejler mod en skæbne lige så uundgåelig som Titanics.
En smuk prinsesse forelsker sig i en ædel ridder, men deres romance risikerer at ødelægge den skrøbelige fred mellem England og Irland. Er deres kærlighed dødsdømt?
To journalister og en fotograf får den ide at fange en af Bosniens mest eftersøgte krigsforbrydere. Den i forvejen farlige plan bliver direkte sprængfarlig, da FN i området fejlagtigt antager, at de tre i virkeligheden er en gruppe snigmordere fra CIA.
De amerikanske soldater Allan "Ize" Isaac og Shane Matthews besvarer en nødmelding ude i den irakiske ørken efter krigen. Pludselig udbryder der ildkamp, hvorunder Shane bliver hårdt såret, og Allan får en kugle i benet. De må søge ly bag en forfalden stenmur, og Isaac må nu kæmpe for at overleve mod en skjult snigskytte, som har alle fordelene på sin side.
Efter et skibsforlis strander Emmeline og Richard på en tropeø. De vokser op og bliver ét med den natur, de lever i, og med tiden udvikler de to teenageres forhold sig til kærlighed. Spørgsmålet er, om de nogen sinde vender tilbage til civilisationen.