New York i tredserne udgør rammen omkring Jim Carrolls unge år, der starter med ulydighed i den katolske skole og en drøm om frihed blandt stjernerne på den amerikanske basketball-arena. Basketball er et samlingspunkt for Jim og hans tre venner, indtil den bekymringsløse leg med at sniffe lim langsomt vikler ham ind i stoffernes magi. Een for een overskrides grænserne, og Jim smides tilsidst på porten af sin mor. Afhængigheden driver ham først væk fra basketball'en, sidenhen fra vennerne.
"Milk" er den virkelige historie om bøsserettighedsforkæmperen, politikeren, ikonet, helten og fænomenet Harvey Milk. Hans liv ændrede historien, og hans mod ændrede mange menneskers liv. Harvey Milk var den første erklærede homoseksuelle politiker, der blev valgt til et offentligt embede i USA. Stedet var San Francisco og året var 1977 - Harvey Milk stod på randen af en ny tid og havde selv skabt et politisk gennembrud for homoseksuelles rettigheder og menneskerettigheder generelt. Kort tid efter valget blev Milk dræbt, skudt ned af en rival til embedet.
Djay hustler sig igennem Memphis' ghetto som alfons og pusher uden at være helt tilfreds med livet. Heldigvis kan Djay noget med ord og rytme, så han forsøger sig med hip-hop i det små. Med hjælp fra lokale musikere og et par prostituerede med skjulte sangtalenter, begynder det efterhånden at lyde af noget. Og da hip-hop stjernen Skinny Black kommer til byen, ser Djay sin store chance.
Den filosofiske småforbryder H.I. er blevet arresteret så mange gange, at han har lært den kvindelige betjent Edwina at kende. Da han bliver løsladt, gifter de sig og flytter sammen til Arizona. Edwina bliver deprimeret, da parret ikke kan få børn, indtil hun læser om en lokal møbelmillionær, der er blevet far til femlinger. Ed og H.I bliver hurtigt enige om, at hvis man har så mange børn, så bemærker man ikke, at en enkelt forsvinder.
I et racisme-plaget kvarter af Melbourne overfalder og chikanerer nogle psykopatiske nazi skinheads konstant en gruppe lokale vietnamesere, som til sidst får for meget og samlet går til angreb på deres plageånder.