I slutningen af 1800-tallet får operafantasten Fitzcarraldo en vision om, at han skal bygge et operahus dybt inde i Amazonas regnskov. Alle undtagen hans tro følgesvend, bordelmutteren Molly, anser ham for at være gal. Men Fitzcarraldo begiver sig sejrssikkert ind i junglen ombord på et gammelt rustent dampskib. Han støder dog på noget af en forhindring, da et bjerg ligger mellem ham og hans drøm. For at nå sit mål bestemmer han sig for at slæbe hele båden over bjerget.

Enspænderen Jeremiah Johnson drager ud i den storslåede nordamerikanske vildmark for at leve i pagt med naturen. Han forsøger at holde sig på afstand af de fremrykkende hvide mænd og de indianere, hvis jord de tager, men det er lettere sagt end gjort.

Fire søstre med stærke bånd til hinanden vokser op hos deres mor i New England, mens deres far kæmper ved fronten i den amerikanske borgerkrig. Mens søstrene udvikler sig fra piger til unge kvinder, står de over for mange valg. Den udadvendte Jo drømmer om at blive forfatter, og med sin mors støtte sætter hun en dag kurs mod nye eventyr i New York.

Dukkemageren Jeronimus forsvinder under mystiske omstændigheder fra sit værksted. Hans datter Olivia og Dr. Hotson opsøger den berømte Mesterdetektiv Basil Mus på Baker Street, for at få hjælp. Inden længe finder Basil ud af, at det er Flakse, den frygtede professor Rottigans medhjælper, der har kidnappet Jeronimus. Men hvorfor?Basil og hans venner begynder at lede efter spor, og snart er de lige i hælene på Rottigan. Det viser sig, at den ondskabsfulde professor har planer om at tage magten over landet. Spørgsmålet er nu om Basil, Dr. Hotson og Olivia kan sætte en stopper for de ondsindede planer...

Dorset, England i 1800-tallet. Den unge Bathsheba Everdene er ualmindeligt selvstændig for sin tid og har ikke lyst til at gifte sig med en mand, hun ikke elsker. Efter at hun arver en stor gård, kæmper tre bejlere kæmper om hendes gunst: den beskedne fårefarmer Gabriel Oak, den velhavende William Boldwood samt den hæmningsløse sergent Frank Troy, som blev svigtet ved alteret af tjenestepigen Fanny.

Den skrupelløse mestertyv og forklædningskunstner Simon Templar får af en russisk mafiaboss til opgave at stjæle en formel for en ny billig energiform. Formlen er udviklet af den amerikanske forsker Dr. Emma Russell. Imidlertid forelsker han sig i hende og må nu redde både hende og formlen

Vi er i 1800-tallets England. Unge uskyldige Mary Reilly er med lettelse startet som ung pige i huset hos den rige, respektable videnskabsmand Dr. Jekyll. En sikker havn, hvor hun kan får sine mareridt på afstand... og samtidig være tæt på doktoren, som hun er begyndt at nære varme følelser for. Men disse følelser er intet mod den voldsomme tiltrækning, hun føler, da hun første gang møder doktorens uberegnelige assistent, den dæmoniske Mr. Hyde. Doktoren og hans assistent deler en rædselsvækkende hemmelighed... og først for sent går det op for Mary, hvilken fare hun befinder sig i.

Den unge franske kvinde Emma Bovary bliver gift som ung med den nyuddannede læge Charles Bovary. Hun fortryder snart, at hun gav ham sit "ja", fordi hun kan se frem til et kedeligt middelklasse liv i provinsen.