Monsieur Oscar fragtes rundt i Paris i en hvid limousine. Hans job er at påtage sig forskellige roller og gennemspille en række tableauer - muligvis for skjulte kameraer - ved hjælp af de mange masker og parykker, han har liggende i bilen. I løbet af en enkelt dag optræder Oscar blandt andet som fattig tigger, døende olding, altædende hulemand, motion capture-akrobat, knivstikker og bankfuldmægtig.

Fiskerieksperten Dr. Alfred Jones lever et liv i stille frustration. Hjemme ignoreres han af sin karriereorienterede kone og på arbejdet plages han, af sin ufremkommelige chef. Hans liv tager en ny drejning, da en meget fiskeri-passioneret sheik kontakter de britiske myndigheder med henblik på at realisere sin drøm - at indføre laks i Yemens lejlighedsvis tørre flodlejer.

I 30'ernes USA bliver vennerne Burt og Harold anklaget for et mord, de ikke har begået. I forsøget på at rense deres navn slår de følge med deres gamle veninde, kunstneren Valerie. Snart befinder trioen sig midt i en af de mest chokerende hemmelige sammensværgelser i USA's historie.

Eddy og Patsys vilde liv er ved at nå sin afslutning. De er løbet tør før penge! Og uden penge er der ingen sprut og ikke noget fint tøj. Heldigvis får Eddy mulighed for at få gang i sin kuldsejlede PR karriere, da en gylden chance dukker op: Hun skal repræsentere selveste Kate Moss. Desværre kommer Eddy til at skubbe supermodellen i Thames under en fest. Liget bliver aldrig fundet. Og nu står Eddy med et alvorligt problem! For man må ikke drikke i fængslet, vel?