Vi befinder os i 1500-tallets Japan. Bønderne i en lille by er trætte af hele tiden at blive overfaldet og plyndret af banditter. Byens vise mænd råder dem til at rekruttere nogle samuraier - professionelle krigere - der kan beskytte dem mod overfaldene. Det varer ikke længe, før syv meget forskellige samuraier har stillet sig til disposition.

Nortons evner som stjerneskuespiller viser sig i rollen som Jack, en kronisk søvnløs der er desperat efter at slippe ud af sit ulideligt kedelige liv. Da møder han Tyler Durden (Pitt), en karismatisk sæbesælger med en usædvanlig livsfilosofi. Tyler synes at udvikling af én selv er for de svage - det er selvdestruktionen der gør livet værd at leve. Inden længe er Jack og Tyler ved at slå hinanden til plukfisk på en parkeringsplads, en slåskamp der giver det ultimative kick. For at introducere andre mænd for de simple glæder ved fysisk vold, danner Jack og Tyler den hemmelige Fight Club der bliver voldsomt populær. Men en chokerende overraskelse der vender op og ned på alt, venter Jack...

Klubbokseren Rocky fra Philadelphia har ikke videre succes. Men skæbnen vil, at verdensmesteren i sværvægt Apollo Creed udvælger ham som sin næste modstander. For Creed er kampen endnu en opvisningskamp - men for Rocky er det måske hans livs chance. Mens han forbereder sig under kyndig opsyn af sin træner, kærester han med Adrian, en ung genert kvinde, som finder den følsomme side under hans hårde facade. Deres kærlighed blomstrer, og som kampen nærmer sig, styrkes Rocky i troen på, at han kan stå distancen mod den hårde modstander...

Her begynder legenden om Godzilla, monstrenes konge. Noget grufuldt skjuler sig under havoverfladen ud for Japans kyst. Flere skibe er forsvundet sporløst, og de få overlevende. man finder, er alle døende med svære stråleskader. Da fabler alle om et monster, der er steget op fra dybet. Godzilla er på vej! En halvtreds meter høj skrækøgle, som udspyer radioaktiv ild, er blevet vækket fra sin langvarige dvale. Snart ,står Tokyo i flammer, og hvis ikke monstret stoppes, trues hele verden af ødelæggelse.

Efter at have stjålet en bil og impuls-dræbt en motorcykelbetjent, er Michael eftersøgt at politiet. Med sin amerikanske kæreste planlægger han at flygte til Italien, mens nettet strammes omkring ham.

Michael er collegelærer i amerikansk samfundshistorie med speciale i terrorisme. Han bor alene med sin søn Grant på Arlington Road i et ganske almindeligt Washington forstadskvarter. En dag på vej hjem ser han en såret dreng vakle blødende rundt midt på vejen. Han bringer drengen på hospitalet og redder dermed hans liv. Forældrene er naturligvis dybt taknemmelige og da de opdager, de også er Michaels nye naboer udvikler der sig snart et reelt venskab...

Hee-Bong har en lille café ved bredden af Seouls Han-flod. Han er enlig far og mens midlerne er små, er familiesammenholdet stort. Floden gemmer dog på en hemmelighed, som får store konsekvenser for den lille familie: En gigantisk, muteret haletudse, der skaber rædsel i hele den koreanske hovedstad, og som vælger at kidnappe Hee-Bongs yngste datter.

Året er 1375 og der hersker urolige tider i det fjerne østen. Det Kinesiske Yuan-tyrani har overtaget magten over det mongolske Ming-Dynasti og forholdet til Korea er forværret drastisk. En stor delegation sendes derfor fra Korea til Kina for at lave fredsforhandlinger med det nye styre. På rejsen bliver delegationen anklaget for spionage og dømt til at dø ude i ørkenenen, da Yuans hær pludselig går til angreb. Samtidig opdager men også, at Yuans soldater har taget den smukke Min-prinsesse Zhang til fange - hvilket vil føre til en årelang krig, hvis ikke hun løslades. Md sine sidste kræfter må den hårdt pressede hær nu forsøge at redde prinsessen fra den overlegne fjende. millioner af menneskeliv står på spil.

I 1941 er barndomsvennerne Rafe og Danny blevet piloter i det amerikanske luftvåben. Rafe falder for sygeplejersken Evelyn, men forholdet ender brat, da hans fly skydes ned. Danny forsøger at trøste Evelyn, og de to forelsker sig. Men der er mere drama i luften. For Rafe er ikke død - og samtidig planlægger Japan at angribe USA's flådebase i Pearl Harbor.

Den tidligere mesterbokser Rocky Balboa (Sylvester Stallone) lever et stille liv og driver en lille restaurant, da han bliver tilbudt en showkamp mod den nuværende sværvægtsmester Mason 'The Line' Dixon. Selvom Rocky er gået på pension, er han forsat med at bokse på amatørniveau, og da han længes mod fortidens berømmelse og sejre, siger han ja til kampen. Han tager udfordringen meget seriøst og begynder et intensivt træningsprogram. En gammel mesterbokser kan da umuligt være nogen værdig modstander for nutidens mester - eller kan han? Den sjette film, hvor Stallone spiller den stædige bokser Rocky Balboa. Stallone har også selv skrevet og instrueret filmen, der fik hele fem stjerner i BT.