Der er sket noget mystisk i den lille by, hvor Franklin Hunt er sherif. I nattens mulm og mørke er hans vicesherif og byens læge, den unge Ms. O'Dwyer, blevet kidnappet, og noget kunne tyde på, at det er indianere. Sheriffen har ikke noget valg. Han må sammen med en lille gruppe udvalgte mænd fra byen tage ud for at finde de to kidnappede. Det vilde vesten er et farligt sted, men den stamme, de nu skal møde, er farligere end noget, de har stået ansigt til ansigt med før.

Alvarez Kelly er en eventyrer, der bliver fanget i den amerikanske borgerkrig.Da han hverken holder med Nord eller Syd, bliver han hyret til at drive en kvæghjord fra Mexico til unionshæren i Virginia. Undervejs bliver han taget til fange af sydstatsobersten, Tom Rossiter, som "overtaler" ham til at levere kvæget hos de sultende i Richmond. Her bliver han involveret i et blodigt slag mellem de to hære, og hans skæbne ender igen i hænderne på Rossiter.

Historien om en vagabond ved navn Paul, der ankommer til en lille by for at søge hævn over de bøller, der myrdede hans ven. Søstrene Mary Anne og Ellen, der driver byens hotel, hjælper Paul i hans søgen efter hævn.

En meget langhåret Lee Van Cleef er oppe mod stærke kræfter i denne dårligt forberedte og stærkt urytmiske og kedelige western om guld og dynamit. Et ellers udmærket cast der omfatter Jim Brown, Fred Williamson, Jim Kelly, Catherine Spaak, Dana Andrews og Harry Carey Jr. skylles væk i en porøs og usammenhængende historie om banditter og dusørjægere.