Den charmerende levemand Oskar Schindler ankommer til Polen i hælene på den sejrrige tyske hær. Han gør sig hurtigt venner med indflydelsesrige tyske officerer og benytter sine kontakter til at opbygge en succesrig forretning – baseret på tvangsudskrevne jødiske arbejdere. Midt i den brændende krig slår han pludselig øjnene op for alle grusomhederne og – den mindst sandsynlige person af alle – anvender hele sin formue, alle sine kontakter og sætter sit eget liv i fare for at frikøbe sine jødiske arbejdere og dermed redde 1100 menneskeliv fra gaskammeret...

Ridderen Antonius Block vender tilbage fra et korstog til middelalderens pesthærgede Sverige. Ridderen er begyndt at tvivle på sin Gud, efterhånden som han møder stadig mere nød og elendighed på sin vej mod hjemmet. Pludselig står han øje til øje med Døden, der er kommet for at hente ham. Ved at udfordre Døden til et spil skak skaffer Antonius sig dog en frist, som han vil bruge til at søge et konkret tegn på Guds eksistens. Bergman's berømte drama modtog juryens pris ved filmfestivalen i Cannes.

En filminstruktør (Marcello Mastroianni) kæmper for at finde den kreativitet, det kræver, for at han kan færdiggøre sin næste film, men han bliver konstant forstyrret af producenter, sin kone og sin elskerinde. For at flygte fra sine plageånder trækker instruktøren sig tilbage i en verden af minder, drømme og fantasier. Resultatet er en række fantastiske temaer og drømme, der gør 8½ til den ultimative Fellini-film. Den afspejler også Fellinis egne problemer, før han fik dette filmprojekt sat i gang.

Lykkeridderne Dobbs og Curtin slår pjalterne sammen med gamle Howard, der ved hvor man kan grave guld. Sammen investerer de deres sidste spareskillinger og en uventet lottogevinst i en ekspedition. Og de har heldet med sig. Men efterhånden som rigdommene hober sig op har de tre mænd svært ved at bevare tilliden til hinanden.

Rebecca er baseret på Daphne du Mauriers roman af samme navn og handler om en ung pige (Joan Fontaine), der bliver gift med den stolte Lord Maxim de Winter (Laurence Olivier) og flytter med ham til godset Manderley. Maxims afdøde kone Rebecca er dog stadig vældig meget til stede på det store gods, og den ny Lady de Winter har sit hyr med især tjenestefolkene, der forgudede Rebecca. Samtidig truer en mørk hemmelighed fra hendes mands fortid med at tilintetgøre dem begge. Filmen er forlængst blevet en klassiker og er et must i enhver seriøs samling.

Jefferson Smith, leder af drengespejderne, bliver valgt til senator af staten guvernør, men opdager snart at hans idealistiske mål kommer i konflikt med korruptionen i Washington.

Pludselig en dag var han der. Han sagde, at han var præst - og at det var ham, som havde hørt Ben Harpers sidste ønsker, da han lå for døden i fængslet. Alle falder for hans charme - selv Harpers enke, som kort efter gifter sig med ham. Uden at vide det, deler hun seng med sin mands morder - en nådesløs dræber, som vil gøre hvad som helst for at finde frem til det sted, Ben Harper gemte pengene fra sit sidste kup. Men kun én sidder inde med den viden...

Chicago 1930. Forbudstiden og den ulovlige handel med spiritus har gjort Al Capone til byens mægtigste mand. Mod betaling ser politiet den anden vej, så gangsterbossen har frit spil. Lige indtil Eliot Ness træder ind på scenen. En ung, uplettet FBI-agent, der allierer sig med en erfaren gadestrømer, en grøn politiaspirant og en skatteekspert i kampen mod Capone.

En gruppe tyske drenge lader sig rive med at stemningen i starten af 1. Verdenskrig og melder sig frivilligt. Til deres overraskelse er der intet heroisk ved krigen, kun lidelse, død og mudder overalt. Tilbage er kun kampen for ikke at blive skudt og samtidig forblive et menneske. Baseret på Erich Maria Remarques roman af samme navn.

USA, 1930’erne. Bonnie og Clyde mødes, da han forsøger at stjæle hendes mors bil. Snart er de i gang med små røverier, men da de slår pjalterne sammen med Clydes bror og og dennes kone, Buck og Blanche, samt den tungnemme tankpasser C.W. Moss, står der banker på menuen. Under et røveri lader Clyde en kunde beholde sine penge og bliver efterfølgende i medierne fremstillet som en ny Robin Hood. Det glamourøse forbryderpar har dog politiet lige i hælene…

Maj 1945. På den første dag efter afslutningen af Anden Verdenskrig får den unge modstandsmand Maciek til opgave at dræbe en ny kommunistisk distriktsleder. Han overnatter i en sønderbombet landsby, hvor han møder en smuk ung kvinde. Men snart overrumples den ellers så koldblodige Maciek af sine følelser for hende. Efter årevis med missioner i dødens tjeneste øjner han muligheden for et nyt liv, og tvivlen omkring hans forestående opgaver begynder at vokse i ham. Aske og diamanter blev det internationale gennembrud for instruktøren Andrzej Wajda og skuespilleren Zbigniew Cybulski, der blev kaldt "Polens James Dean" på grund af sin evne til at gengive den sårbare følsomhed, der gemmer sig under det hårde ydre. Ligesom James Dean døde han i en alt for tidlig alder i en ulykke.