I sommeren 1900 fødes to drenge i en frugtbar italiensk landbrugsregion. Den ene, Alfredo (Robert De Niro), vokser op i en velhavende familie, og den anden, Olmo (Gérard Depardieu), er søn af en fattig landarbejder. Hele det italienske samfund er i opbrud, og vi befinder os i perioden mellem feudalismens ophør og både fascismens og socialismens fødsel. Selv om de to drenge kommer fra vidt forskellige kår, er de nærmest uadskillelige i drengeårene, hvor de prøver alle grænser af - fra mod til kvinder. Men der kommer også en tid, hvor de bliver nødt til at tage slægternes tunge ansvar på deres skuldre.

Da de allierede nærmer sig Paris i august 1944, stjæler den tyske kommandant og kunstfanatiker Von Waldheim en kæmpe samling af sjældne franske malerier og sender dem med tog mod Berlin. Men da en elsket fransk patriot bliver dræbt i forsøget på at forhindre tyveriet, sværger frihedskæmperen Labiche at stoppe toget, koste hvad det vil. Han starter en lavine af ødelæggelser i sin jagt på retfærdighed, gengældelse og hævn.

Fortællingen følger en gruppe soldater fra en maskingeværs-deling under Fortsættelseskrigen fra 1941-1944 mellem Finland og Sovjetunionen om Karelia-provinsen.

Februar 1945. Selv om sejren i Europa er tæt på, fortsætter krigen i Stillehavet. Ét af de mest blodige slag i krigen blev kampen om øen Iwo Jima, der kulminerede i det der for eftertiden blev det mest kendte krigsbillede i historien: Fem marinesoldater og en sygepasser, der sammen hjælpes ad med at hejse det amerikanske flag på Mount Suribachi. Det inspirerende foto blev et symbol på sejr for nationen, og de seks amerikanske mænd blev med det samme helte. Nogle af dem døde hurtigt efter flaget blev hejst, og nåede dermed aldrig at opfatte, at de var blevet udødeliggjorte af billedet. Men ingen af de overlevende mænd, der rejste flaget, var interesserede i at blive symboler eller helte. De ville bare kæmpe sammen med deres kammerater – de soldater, der kæmpede og døde uden fanfare eller hæder.

Fem kvindelige agenter lander med faldskærm i det besatte Frankrig. Deres opgave går ud på for enhver pris at sikre de allieredes planer om en landgang i Normandiet – D-dagen. De skal infiltrere det tyske efterretningsvæsen og likvidere spionchefen. Storfilmen Female Agents er en actionfyldt spionthriller i krigsmiljø, men også en storslået hyldest til de mange modige kvinder, der med fare for deres liv opererede bag fjendelinjen. Filmen er baseret på autentiske beretninger fra medlemmer i modstandsbevægelsen.

Amerikansk thriller fra 2000.Løjtnant Tyler er næstkommanderende på et amerikansk krigsskib, som er på en hemmelig mission i 1942. Det gælder nøglen til den tyske flådes hemmelige kode, der findes på en beskadiget u-båd, som de erobrer midt ude i Atlanten. Da deres eget skib torpederes, er det nu op til Tyler at redde besætningen og koden hjem om bord i den gennemhullede tyske båd, skarpt forfulgt af den tyske flåde.