Lilo er en ensom lille pige, som adopterer et dyr hun tror er en uskyldighundehvalp. Hun døber ham Stitch, uden at vide at han er resultatet af et farligtrumeksperiment. Stitch viser sig hurtigt at være en rigtig strid fyr, som sabotereralt på sin vej. Han er mest interesseret i at bruge Lilo som beskyttelse mod enflok rumvæsener, som jagter ham. Men Lilo har bestemt sig for at gøre Stitch tilsin ven. Med stædighed, kærlighed og ”ohana” – hawaiianernes stærke tro påfamiliesammenhold – tør hun langsomt Stitchs hjerte op, for at give ham hvadhan aldrig har været skabt til: Evnen til at holde af og skabe venner.

John Nada gør en utrolig opdagelse. Da han tager nogle solbriller på, som han tilfældigt finder, forandrer alt sig omkring ham. Nogle af menneskene, der kommer mod ham, har mærkelige, forvrængede ansigter. Overalt blinker mærkelige lysreklamer med mærkværdige budskaber og ordrer, der ikke er til at misforstå. John mener, at den verden, han lever i, er beboet af fremmede væsner. Alt tyder på en længe planlagt invasion. De fremmede væsner udrydder systematisk Jorden, og næsten ingen slipper uden om deres hjernevask. Da John slutter sig til en undergrundsbevægelse for at ødelægge de fremmede væsners hovedkvarter, opdager de ham og starter en nådesløs jagt.

Dette herlige eventyr, med baggrund i den græske mytologi, har fantastiske special effects af Ray Harryhausen. Jason gør krav på tronen i kongedømmet Thessalien, men for at opnå dette må han først finde og hjembringe Det Gyldne Skind. Med hjælp fra gudinden Hera sammensætter Jason en flåde, som drager af sted og på vej mod målet udsættes for de mest utrolige farer og forhindringer.

Da et rumvæsen styrter ned på jorden, antager det skikkelse af Jennys afdøde mand for ikke at vække opsigt. Jenny bliver dog noget overrumplet, og synes i starten ikke så godt om manden fra stjernerne. Men efterhånden bliver de rigtig gode venner og Jenny beslutter at hjælpe væsnet med at komme hjem.

Ripley styrter ned på planeten Fiorina 161, en nu nedlagt straffeplanet, hvor kun en håndfuld fanger er blevet tilbage og arbejder i det enorme stålvalseværk. Til sin rædsel opdager hun at en alien er skyld i uheldet, og det frygtindgydende monster begynder at jage de rædselsslagne fanger. Ripley og Co. må kæmpe desperat for overlevelse, mens de venter på at hjælpen når frem.

Slaget om jorden er vundet og lederen af de onde Decepticoner Megatron er død. Så alt ånder tilsyneladende fred og idyl for menneskene og de gode Autobotter. Men Starscream, Decepticonernes nye leder, er på vej mod jorden for at kidnappe den unge Sam Witwicky, og til Autobotternes store frygt er Megatrons krop blevet stjålet. Nogen planlægger at genoplive den mægtige Decepticon og det må forhindres for enhver pris.

Ganske vist døde Ellen Ripley i 'Alien 3', men ved hjælp af nogle blodprøver bliver hun klonet og genopstår ombord på et videnskabeligt-militært rumfartøj. Videnskabsmændene fjerner den alien, som er inde i hende med henblik på at studere og tæmme den. Men - ikke overraskende - kan den ikke tæmmes, og snart er helvede løs om bord.

Den kappeklædte superhelt er tilbage. Denne gang med personlighedsspaltning. Computer geniet Gorman opfinder stoffet Rød Kryptonit, der deler Superman i en god og en ond halvdel - med hver sin krop. Den retfærdige Superman må nu kæmpe mod sig selv for the American way of life. Samtidig prøver skurken Webster at udnytte Supermans svaghed til at overtage verden. Ikke nogen dårlig plan.

Styrke, evnen til at flyve, uovervindelighed, varmesyn og en usvigelig retfærdighedssans - det ligger til familien. Kara, Supermans kusine, overlevede kataklysmen, som ødelagde hendes hjem, planeten Krypton. Nu ankommer hun til Jorden som Supergirl, hvor hun forklæder sig som Linda Lee - en high-school pige fra Midvale. Supergirl skal kæmpe mod den ondskabsfulde heks om kontrollen over en energikilde i form af en ring.