Den amerikanske præsident får en atomnedrustningsaftale med russerne vedtaget i Senatet, men nationen vender sig imod ham. Oberst Jiggs Casey finder samtidig beviser for, at den meget populære general Scott, der er præsidentkandidat, sammen med andre militære ledere har planer om at vælte præsidenten, idet de frygter et russisk lynangreb. Casey går til præsidenten med sin foruroligende viden, og et uoverskueligt net af intriger viser sig i magtens korridorer.
John Q. Archibald (Denzel Washington) er en almindelig mand, der arbejder på en fabrik og tager sig af sin familie. Hans kone Denise (Kimberly Elise) og hans søn Michael (Daniel E. Smith) er hans hele verden. Men når hans søn bliver alvorligt syg og har brug for en nødsituation i hjertet, viser det sig, at hans helbredsforsikring ikke dækker operationen.
Langt ude i Louisianas sumpe er det moderne USA kun svagt repræsenteret. Her tales stadig cajun fransk, og de lokale dyrker en sær overtro baseret på afrikanske, franske, caraibiske og spanske rødder, som har en dyster magt over dem. Ikke at det bekymrer en moderne pige som Caroline, der er blevet ansat for at tage sig af den lammede, gamle Ben Devereaux, så han kan leve sin sidste tid i huset sammen med sin kone Violet. Men den gamle plantageejendom gemmer på en uhyggelig historie, som kaster lange skygger. På en eller anden måde virker den gamle Ben skræmt, og Caroline får mistanke om, at der ligger okkulte ritualer bag hans frygt. Ikke at hun tror på den slags, men hvis han nu gør… Og jo længere hun bevæger sig ind i løsningen af mysteriet, der gemmer sig bag en låst dør på husets loft, desto mere begynder hun at tro, at der er noget om snakken. Og når man først tror på det, så bliver ens frygt forfærdeligt virkelig!
Paul er rejseagent i Alaska og sælger ferier til sydens sol og varme. Det er der mange penge i. Problemet er imidlertid, at Paul bruger flere, end han tjener. Derfor sidder han uhjælpeligt fast i gæld og sne til halsen. Chancen byder sig, da Pauls bror forsvinder sporløst. Livsforsikringen lyder nemlig på $1 million. Desværre nægter en nævenyttig forsikringsdetektiv at slippe slanterne – bare fordi brormand kun har været borte i 5 år. Man da Paul finder et lig i en affaldscontainer, og da der åbenbart ikke er nogen, der mangler liget, siden det er endt i skraldespanden, kan det jo lige så godt gøre gavn som Pauls afdøde bror. Dermed er alle Pauls problemer næsten løst...
Charlie Smith er grænsevagt ved Rio Grande. Han er indblandet i smugling og har overskredet grænsen adskillige gange. Han beslutter sig for at gøre bod og hjælpe en 'illegal' kvinde med at blive genforenet med sit barn. Det giver uforudsete udfordringer, og Charlie rager uklar med både sin korrupte afdeling, sin griske kone og sin skånselsløse nabo.
I 1950'erne er Eddie Mannix travlt beskæftiget med at pleje Hollywood-selskabet Capitol Pictures' image og holde studiets mange uterlige stjerner i snor. Hans kaotiske dagligdag spidser til, da den (snotdumme) topstjerne Baird Whitlock bliver kidnappet under optagelserne af det romerske epos 'Hil Cæsar!'. Samtidig er sladderpressens to værste snushaner på sporet af flere saftige skandaler.
I 1822 får otte livstidsdømte fanger held til at flygte ind i den fjendtlige vildmark, som kaldes "Porten til Helvedet". Kun en af dem vender levende tilbage, med en historie der får det til at løbe koldt ned ad ryggen endnu i dag. Van Diemen's Land er en grusom skildring af, hvor langt et menneske kan gå for sin egen overlevelse. Aldrig tidligere er menneskehedens mørke sider blevet skildret så kompromisløst og brutalt realistisk.