Krølhårede Joe Collins er den skrappe, men enfoldige forbryder, som kæmper en hård daglig kamp blandt medindsatte og fangevogtere i det overfyldte Westgate fængsel. Joe hader især den ondskabsfulde Munsey, der styrer fængslet som en enevældig diktator. Efter lidt for mange sadistiske overgreb på den hårde kerne af indsatte udtænker Joe og hans medfanger en flugtplan, der har alle chancer for at ende i et blodbad.
Frankie og Noll er spritsmuglere og makkere. Under en konfrontation med politiet må de splittes for at undgå at blive fanget. Noll slipper væk, men Frankie bliver snuppet og kastet i fængsel. Mange år senere kommer Frankie ud og opsøger øjeblikkeligt Noll for at få sin del af byttet. Her går det op for ham, at Noll har brugt pengene til at stable en fornem natklub på benene, og har han ikke tænkt sig at dele med sin gamle ven.
Gangsteren Eddie Bendix og hans håndlanger Johnny Ryan vender tilbage til en lille by i ørkenen uden for Reno. For mange år siden måtte Eddie forlade byen under mistanke for at have myrdet sin kone. Nu håber han at kunne få foden indenfor i den lokale spillebule, styret af hans gamle flamme Fritzi Haller. Desværre begynder den plan at falde sammen, da Eddie falder for Fritzis meget unge datter, Paula.