Det er en stor dag på Kongesletten da løveungen Simba bliver født. En dag skal han overtage sin fars, Mufasas trone, og være „Løvernes konge“! Alle jubler undtagen Scar, Mufasas lumske bror, som gerne selv vil overtage tronen. Tiden går og den nysgerrige Simba skal først lære at tage det ansvar, som følger med når man ska være konge. Han følger sin far, får kloge råd af bavianen Rafiki og leger med kammeraten Nala. Men en dag sker det, der ikke må ske. Mufasa er pludselig væk - og inden nogen ved af det, har Scar overtaget tronen! Simba tvinges til at flygte og langt borte fra sin familie møder han Timon og Pumba, som straks bliver hans nye venner. Men en dag vender Simba tilbage til Kongesletten for at genindtage sin plads som den rigtige løvekonge...
En tegnefilm om den lille dreng Champion, der bor hos sin bedstemor Madame Souza. Han keder sig frygteligt, indtil Madame Souza opdager, at han er allermest lykkelig, når han sidder på en cykel. Så får Champion lov at bruge al sin tid på cykling og træner rigtig hårdt. Til sidst er han parat til at deltage i det verdensberømte Tour de France-cykelløb.
Da hendes elskede far dør, har Danielle nu kun sin stedmoder og sine to stedsøstre tilbage. På trods af at Danielle bliver behandlet dårligt af sin stedmoder og samtidig bliver brugt som tjenestepige, er Daniella en glad pige med en stærk vilje. En dag møder hun den flotte prins Henry, som har sine egne familieproblemer. Heldigvis deler den flinke Leonardo da Vinci vise ord ud til alle.
Hun er enlig mor. Hun går ikke i kirke. Og hun åbner en chokoladebutik midt i faste-tiden! Jo...Vianne formår at skabe røre i andedammen fra selvsamme øjeblik, hun slår sig ned i den lille by. Den slags passer bestemt ikke byens snerpede borgmester, der mener, at al nydelse er syndigt og skadeligt for moralen. Men Viannes hjertevarme væsen og hendes hjemmelavede chokoladespecialiteter - rene himmerigsmundfulde - lokker på trods af borgmesterens dundertale byens dydige borgere på syndens sanselige afveje. Én bid, og de er solgt...
Tyskland 1914. Første Verdenskrig er begyndt. Berusede af naive drømme om ære og heltedåd ankommer unge mænd til vestfronten - helvedes forgård. Krigen skulle gøre drenge til mænd, og mænd til helte. Men virkeligheden slår tilbage med fuld kraft på en brændende slagmark mellem endeløse skyttegrave.
Frankrig stander i våde efter at have ligget i krig mod England i næsten hundrede år. I 1429 hævder den unge, ulærde bondepige Jeanne, at hun er kaldet af Gud til at frelse Frankrig. Efter bemærkelsesværdige militære sejre og befrielsen af byerne Orléans og Reims tyder meget på, at hun har ret, men har den nykronede konge brug for en patriotisk helgeninde?
Amerikanske Isabel rejser til Paris for at besøge sin gravide søster, der netop er blevet droppet af sin franske mand. I Paris indleder Isabel en affære med en ældre, gift franskmand, som tilfældigvis er hendes kommende ekssvogers onkel. Det skaber forviklinger - og efterhånden bliver det klart, at amerikanere og franskmænd har temmelig forskellige syn på emner som ægteskab, sex og utroskab. Isabel: Kate Hudson. Roxeanne: Naomi Watts. Margeeve: Stockard Channing. Instruktion: James Ivory.