Da Jokeren vender tilbage til Gotham City for at se den tidligere Batman Bruce Wayne, redder en ny nattens ridder sin mentor og opdager sandheden om en skurk, der lader til at være udødelig.

Vi starter i Antarktis, hvor Mr. Freeze bor med sin kryogenisk nedfrosne kone. Da en ubåd ødelægger den maskine, hun ligger i, må han finde et nyt hjerte til hende. Mr. Freeze finder den helt rette donor i form af Barbara "Batgirl" Gordon, politichefens datter. Batman og Robin må ud i et kapløb med tiden for at skynde sig at redde Barbara, inden det er for sent!

Rob Hall har stor succes med firmaet Adventure Consultants, der hjælper bjergbestigere med at nå toppen af verdens højeste bjerg. Året er 1996, og denne gang består ekspeditionen af lige dele erfarne og uerfarne deltagere, der aner deres livs største bedrift i horisonten. Men gruppen er ikke alene om at begive sig mod toppen af de 8.848 meter. Flere ekspeditioner stimler sammen ved base camp, men det er en voldsom snestorm, der for alvor vanskeliggør forholdene på det legendariske bjerg.

I denne nye juleklassiker er det ikke kun juletræet, der er grønt. Shrek er tilbage og forsøger at komme i julestemning. Han har lovet Fiona og børnene en jul, de aldrig glemmer, så nu må han på lynkursus i juletraditioner. Men netop som han mener at have planlagt den helt perfekte jul for familien, dukker Æsel, Den Bestøvlede Kat, Honningkagemanden og alle de andre op. En Shreklig Jul er det bedste juleeventyr som aldrig er blevet fortalt ... før nu.

Den californiske halvø hviler på en brudzone, San Andreas-forkastningen, som efter lang tids inaktivitet vågner til dåd. Kontinentalpladernes sammenstød skaber et dommedagsagtigt jordskælv, der opsluger hele Los Angeles. I et hidsigt kapløb mod den altødelæggende naturkatastrofe flygter den tapre helikopterpilot Ray og hans ekskone, Emma, nordpå mod San Francisco for at finde og redde deres datter.

Den veldrejede tegneserievamp Holli Would drømmer om at blive et menneske. Hun trækker sin skaber, tegneren Jack Deebs, ind i sin tossede serieverden, for kun ved intim omgang med en mand af kød og blod kan hendes ønske går i opfyldelse. En sjælden forening kan også bevirke, at begge universer kollapser - medmindre detektiven Frank Harris, som har været fanget i Cool World siden 1940'erne, kan stoppe det.

Her er den morsomme og spændende historie om den lille skovdue Valiant, der melder sig som frivillig til Brevduekorpset under 2. Verdenskrig. Sammen med sine nye venner bliver han sendt til en træningslejr, hvor livet ikke er lutter fuglefrø, for træningen er meget hård. I starten kommer rekrutterne hele tiden galt afsted. Men snart er de klar til at fl yve ud på deres første mission. Det er farligt, men Valiant viser, hvad han duer til, narrer fjendens frygtede Falke-eskadrille og bliver en vaskeægte Royal Air Force-helt.

Da Doug Funnie og hans ven finder et "monster" i skoven udenfor deres by, lærer de hurtigt, at det er venligt. Snart efter jages de af skurke, der vil fange monstret til deres onde formål. Midt i det hele nærmer skoleballet sig, og Doug må konkurrere med den snobbede Guy Graham om Patti Mayonnaises opmærksomhed. Redder Doug monsteret, eller tager han til skolebal med Patti?