Pludselig farer en kanin forbi den halvsovende Alice. Utroligt peger den på sit ur, og Alice kan se, at det haster og kryber nysgerrigt ind i hullet, hvor kaninen forsvandt. Her begynder Walt Disneys fantastiske fortolkning af Lewis Carolls udødelige fortælling om pigen, som af ren nysgerrighed havner i Eventyrland. Lokket ind i en verden, hvor hun møder det ene forunderlige væsen efter det andet. Tvilling Di og Dum hører til den blide slags. Et forvirret teselskab hos Den Gale Hattemager gør, at hun for alvor undrer sig over, hvor hun er. Da Alice senere møder den berygtede Hjerter Dame, er hun overbevist om, at i denne verden findes der kun et eneste fornuftigt væsen, og det er hende selv.
Ingen anden tegnet langfilm har fængslet så mange generationer og mennesker, som Disneys Snehvide og de syv små dværge. Måske har det noget at gøre med det gribende eventyr om uskyldighed, misundelse, grådighed og kampen mellem det gode og det onde. Måske har det noget at gøre med at Walt Disney satsede alt hvad han ejede, for at virkeliggøre sin drøm om verdens første tegnede langfilm. Baseret på brødrene Grimms eventyr Kinder- und Hausmärchen (1812-15). Første tegnede langfilm nogensinde og den første egentlige spillefilm helt i farver. Walt Disney vandt en speciel Oscar for Snehvide, som bestod af én stor statuette og syv små.
Dukkemageren Jeronimus forsvinder under mystiske omstændigheder fra sit værksted. Hans datter Olivia og Dr. Hotson opsøger den berømte Mesterdetektiv Basil Mus på Baker Street, for at få hjælp. Inden længe finder Basil ud af, at det er Flakse, den frygtede professor Rottigans medhjælper, der har kidnappet Jeronimus. Men hvorfor?Basil og hans venner begynder at lede efter spor, og snart er de lige i hælene på Rottigan. Det viser sig, at den ondskabsfulde professor har planer om at tage magten over landet. Spørgsmålet er nu om Basil, Dr. Hotson og Olivia kan sætte en stopper for de ondsindede planer...
Romernes kejser Cæsar og egypternes dronning Kleopatra kan ikke helt enes om det egyptiske folks fortræffeligheder. De indgår et væddemål, hvor Kleopatras arkitekt, Linealis, skal designe et palads til Cæsar. Linealis er dog ikke i stand til at slå en lige streg og søger hjælp hos sin galliske ven, druiden Miraculix. Med hans trylledrik, Asterix' snilde og Obelix' råstyrke skal det nok gå alt sammen.
Kronprinsesse Giselle har det godt og trygt liv i Andalasia, en magisk tegneserieverden fyldt med musik og magi. En dag beslutter den onde dronninge Narissa imidlertid for at sende prinsessen bort til et sted, hvor livet er helt anderledes hårdt - nemlig til hverdagslivet i nutidens New York City. Den nye virkelighed er hård ved Giselle, indtil hun en dag møder skilsmisseadvokaten Robert...
Da hun var lille, trådte Alice igennem troldspejlet og havnede i Eventyrland, hvor hun traf alskens løjerlige personager, såsom Den Gale Hattemager, Filurkatten, Syvsoveren, Kålormen og Hr. Kanin. Som 19-årig vender hun tilbage for at gense væsenerne fra sin barndom og tage det endelige opgør med den krigeriske Røde Dronning.
Efter tre års sejlads på verdenshavene vender Alice hjem til London. Her finder hun et magisk spejl, som bliver hendes portal tilbage til det eventyrlige Underland. Hun møder atter den gale hattemager, som er svært deprimeret. Den Hvide Dronning sender Alice til fortiden for at finde årsagen til hattemagerens kvaler. Dette bringer Alice ud i et opgør med den onde Hjerter Dame og selve Tiden.
En nat kigger den forældreløse Sofie ud ad vinduet fra sit børnehjem. Og får øje på en gigant! Han snupper den forbløffede pige og tager hende med til sit eget land, hvor han bor i en hyggelig hule omgivet af mystiske og farvestrålende flasker.Inden længe har Sofie fået en ny ven, men han er ikke den eneste af sin slags.