Coraline Jones keder sig drabeligt, indtil hun finder en hemmelig dør og opdager en parallel og bedre version af sit liv på den anden side. Da den tilsyneladende perfekte verden pludselig bliver farlig, og hendes parallelforældre - især hendes Anden Mor - forsøger at fange hende i den farlige verden, må Coraline bruge alle sine evner, al sin beslutsomhed og alt sit mod for at slippe væk og redde sin rigtige familie.

Et par i dyb sorg tager til "Eden", deres hytte i skoven, for at komme videre i livet og redde deres forhold. Med de mister kontrollen, da naturen griber ind. Willem Dafoe og Charlotte Gainsbourg spiller hovedrollerne i denne intense fortælling om ondskab, magt og kærlighed mellem to mennesker.

Sofie er en ung forældreløs pige, der møder den velvillige kæmpe, der også kendes som The BFG (The Big Friendly Giant). De to tager ud på et eventyr for at udradere de store, menneskeædende kæmper, der har invaderet menneskernes verden.

Louis Burke, en utraditionel kriminalbetjent, som går undercover for at undersøge en række mord på de indsatte i Harrison-fængslet. Forklædt som fange oplever Burke brutale medfanger, korrupte fangevogtere, død og forræderi hvert øjeblik. Men da han afslører den chokerende hemmelighed bag kulisserne i fængslet, må Burke gøre et dristigt flugtforsøg, hvor han står ansigt til ansigt med ikke blot hundredvis af morderiske medfanger...men også en dødelig fjende fra hans egen fortid.

Nogen bryder ind i Karen og Michaels hus og betjent Pete Davis bliver sat på sagen. Politimanden virker både hjælpsom og dedikeret i begyndelsen men viser sig senere at være en bindegal voldspsykopat der har forelsket sig i Karen. Faktisk er der ingen grænser for hvad Pete vil gøre for at få fingre i sin udkårne.

Stadig hjemsøgt af en lammende frygt efter at have overværet, hvorledes den skrækkelige Boogeyman gjorde det af med hendes forældre, har Laura (Danielle Savre) søgt ly hos doktor Mitchell Allen (Tobin Bell) på en psykiatrisk anstalt. Men da først Laura har fundet sin plads blandt de øvrige patienter, som alle er ofre for deres egne fobier og iøvrigt er spærret inde på institutionen, vender Boogeyman-monstret tilbage for at udrydde dem én efter én.