Familien Corleone er en stor, varmhjertet slægt af italiensk herkomst. Samtidig er familiens overhoved, Don Vito, en ledende skikkelse i mafiaen, en "gudfar", hvis magt kun begrænses af hans konkurrenter.

I slutningen af 1200-tallet regeres Skotland med jernhånd af den engelske konge, Edvard 1. Den skotske godsejer William Wallace ønsker kun et fredeligt liv, men da han oplever englændernes brutalitet på nærmeste hold, får sækkepiben en anden lyd. Fast besluttet på at befri Skotland samler Wallace en hær og drager i krig mod de talmæssigt overlegne engelske styrker.

Rebecca er baseret på Daphne du Mauriers roman af samme navn og handler om en ung pige (Joan Fontaine), der bliver gift med den stolte Lord Maxim de Winter (Laurence Olivier) og flytter med ham til godset Manderley. Maxims afdøde kone Rebecca er dog stadig vældig meget til stede på det store gods, og den ny Lady de Winter har sit hyr med især tjenestefolkene, der forgudede Rebecca. Samtidig truer en mørk hemmelighed fra hendes mands fortid med at tilintetgøre dem begge. Filmen er forlængst blevet en klassiker og er et must i enhver seriøs samling.

Stand By Me er en usædvanlig og intelligent film om venskab og de uforglemmelige oplevelser, der er en del af at vokse op. Historien, der er fyldt med spænding og humor, er baseret på Stephen King's novelle "The Body".

En teatertrup i det nazi-besatte Polen bliver involveret i jagten på en spion som kunne vælte hele resistancen, men snart går alt over gevind.

Under Første Verdenskrig, prøver Cal Trask at konkurrere med sin bror Aron for deres dybt religiøse fars kærlighed, mens han prøver at finde ud af hvem han selv er.

På et benedictiner kloster i 1327 dør en munk under mystiske omstændigheder. Det bliver op til franciscaner munken William og hans assistent at opklare mordet, men hurtigt kommer flere lig til og mystikken breder sig. Hurtigt kommer William på sporet af en større sammensværgelse og bedre bliver det ikke da den Hellige Inkvisation melder sin ankomst.

Mød Jackie Brown, en 44-årig stewardesse som suplerer sin indkomst ved at smugle kontanter til Mexico. Manden hun gør det for, hedder Ordell, han er våbensmugler og iskold dræber. Ham vil strisserne meget gerne have fat i, så derfor stoppper de en dag Jackie. Hun får valget mellem at stikke Ordell (og ende på kirkegården) og at stikke strisserne fingeren (og ende i fængslet). Men Jackie har en helt tredje plan - og nu begynder et dødsensfarligt spil om en halv million af Ordells dollars...

Emil Jannings spiller den ældre professor Immanuel Roth, som forføres af natklubsangerinden Lola Lola (Marlene Dietrich). I sin forgabelse lader han sig totalt nedværdige, gifter sig med pigen, og går derefter en grum skæbne i møde.

Da den 14-årige Ponyboy Curtis sætter sig ved sit bord for at skrive en fristil, tænker han tilbage på de seneste begivenheder... I en tid hvor man enten var Greaser eller Socs'er og hvor de 2 grupper ikke kunne tåle synet af hinanden kan er alligevel opstå venskaber mellem de 2 grupper og det er ikke noget alle syntes lige godt om...