Zorba, grækeren er et medrivende drama om venskabet mellem Basil, en ung, reserveret engelsk forfatter, og Zorba, en livselskende og sprudlende græker. Fra sin afdøde far har Basil arvet en mine på Kreta, som han besøger for at se, om han kan få den op at køre igen. Her møder han Zorba.

Den kloge lille pige, Matilda, fødes ind i en plat og dum familie. Uønsket og misforstået sendes hun på sadisten Agatha Trunchbulls opdragelsesanstalt. Her møder hun den søde lærerinde, Miss Honey, og sammen hævner de sig på Trunchbull for hendes overgreb gennem tiderne.

Det er en rigtig, rigtig dårlig dag for Craig Jones. Ikke alene mister han sit job i skotøjsforretningen - men han har også svært ved at ryste sin konstant jaloux kæreste af sig. Hun vil gøre alt for at forhindre Craig i at rappe med den dejlige fitness instruktør Debbie, som tilfældigvis er den smukkeste pige i South Central. For at gøre det hele værre er Craigs ven Smokey blevet involveret i en lyssky affære... Inden solen går ned - SKAL Craig finde et job, finde vejen til Debbies hjerte, finde en udvej for sin ven Smokey og finde en måde at overleve mødet med nabolagets skræk Deebo.

Efter faderen er havnet i fængsel og moderen er død, må deres søn selv opfostre lillesøsteren samtidig med hans lovende basketball-karriere tager fart. Han er nr. 1 blandt landets High School-spillere og splittes nu mellem to valg: At fortsætte studierne eller begynde at spille i NBA. Faderen prøveløslades midlertidigt i en uge med løftet om en forkortet straf - hvis det vel og mærke lykkes for ham, at overtale sin søn til at skrive under på at spille for guvernørens hold. Igen mødes far og søn i et opgør, mere intensivt end noget, der nogensinde før er foregået på banen. Sønnen hader sin far over alt andet. Det var nemlig ham der myrdede moderen...

Kirsten Dunst spiller Nicole. Hendes far er senator, og de mangler ikke noget, men hendes mor døde, da hun var mindre, og hun kan selvfølgelig ikke lide sin stedmor. Carlos kommer fra latino-ghettoen. Hver dag tager han bussen i to timer for at komme til en god skole. Selv om han kommer fra fattige vilkår, er han opsat på at blive til noget, og hans familie støtter ham. Da Nicole og Carlos møder hinanden og bliver forelskede, er det mere end to verdener, der støder sammen. Det er to skæbner, der er på vej i hver sin retning. Den ene mod toppen, den anden mod afgrunden. Det er selvsagt ikke problemfrit. Bruce Davison (X-Men) spiller Dunsts fader, og scenen, hvor han må bede Carlos om at holde sig fra Nicole, fordi han ved, at hans datter ikke er god nok og vil bringe Carlos i fordærv, er en af filmens bedste.

Den 19-årige newyorker-pige Daphne rejser til London finde sin far. Faren er en ærkebritisk politiker og ganske anderledes end hendes flippede mor, der er sangerinde. Så Daphne får en hård tid med at lære at begå sig i de højere britiske cirkler og lære sin far at kende.

Advokaten Peter Sanderson lever et stilfærdigt liv, men har svært ved at finde melodien som alenefar efter sin skilsmisse. Via nettet møder han Lawyer-Girl, og da de mødes, viser hun sig at være en sort kvinde ved navn Charlene, der er på flugt efter at være dømt for væbnet røveri. Det var unægtelig ikke hvad Peter havde drømt om, men Charlene er ikke en kvinde man siger nej til.

En mor er næsten ovre mordet på hendes datter fem år tidligere. Men en dag hører hun en stemme i telefonen sige: "Mor, det er mig. Kom og hent mig". Med hjælp fra en betjent og en journalist begynder en desperat jagt på den uhyggelige sandhed.