I Rusland i 1943 forlader en teenagedreng sin familie for at slutte sig til partisanerne i kampen mod de tyske tropper. Han kommer bort fra sin deling, og pludselig befinder han sig alene sammen med en jævnaldrende pige i det krigshærgede landskab. Tilbage i landsbyen er hele hans familie blevet myrdet, og herfra bliver tingene kun værre.

Året er 1997. Inger, hendes søster Ellen og svoger Vagn er på bustur mod Paris. Bussen har knap nået motorvejen før Inger delagtiggør resten af selskabet i sin sindslidelse - og turen til byernes by bliver en uge de aldrig vil glemme. For Inger har en skjult dagsorden for turen, og ved ankomsten indleder hun jagten på en tabt kærlighed. Rose er en stærk og hjertevarm fortælling om familie, kærlighed og om, at intet er, som man tror ved første øjekast.

Leo og Remi er bedste venner og bruger de fleste af døgnets timer sammen. Et nyt skoleår står for døren, og de to 13-årige drenge skal starte i en ny klasse. Særligt Leo bemærker, at klassekammeraterne antyder, at Leo og Remi nok er mere end venner - man kan se det på deres blik for hinanden, siger de. Kommentarerne påvirker Leo, og han vender langsomt blikket væk fra Remi. En beslutning, der får fatale følger.

Det er højsommer og den 12-årige Gelsomina bor sammen med sin italienske mor, tyske far, sine søstre og den permanente gæst, Cocò, på et afsides og faldefærdigt husmandssted i Norditalien. Her producerer familien, de små medlemmer inklusive, honning efter traditionelle principper og lever, efter patriarken Wolfgangs idealer, en afskærmet tilværelse i ly for den korrupte og fallerede moderne verden, de i hans øjne kommer fra.

Doug og Lois Riley har et tomrum i deres liv, de ikke kan få fyldt ud. Mens Doug finder trøst hos servitricen Vivian, lukker Lois omverdenen helt ude og isolerer sig i hjemmet. På en forretningsrejse til New Orleans træffer Doug den unge prostituerede Mallory, og han beslutter sig for at tage hende under sine vinger i forsøget på at redde hende fra en krank skæbne. Dette sætter en lavine af begivenheder i gang, som giver nye forhåbninger for familien Riley.