Under Anden Verdenskrig flygter den unge jøde Shosanna til Paris efter at have set sin familie blive henrettet af naziobersten Landa. Samtidig samler den hårdkogte løjtnant Aldo Raine en gruppe jødisk-amerikanske soldater, der skal føre guerillakrig mod nazisterne i Europa. Det bringer dem til sidst til Paris, hvor Shosanna er blevet biografejer med egne planer om hævn mod Landa, Hitler og resten af nazislænget.

Under 2. Verdenskrig er en gruppe uregerlige britiske soldater sat i en af de allieredes fangelejre i mellemøsten. Den brutale Bert Wilson kører lejren med jernhånd, og fanger bliver sat til den ene meningsløse opgave efter den anden. Da fangernes talsmand Joe Roberts brokker sig, bliver han mål for yderligere straffearbejde. Men Joe er ikke sådan lige at knække og modstanden i lejren vokser.

Efter otte år som krigsfange i Vietnam hilses major Charles Rane velkommen som en helt af Texas' flagviftende befolkning. Men det viser sig snart, at krigen endnu ikke er forbi for Rane. Under et hjemmerøveri bliver han tvunget til at se på, mens hans kone og søn bliver myrdet, og hvordan han selv får sin ene hånd fuldstændigt ødelagt. På hospitalet erstattes hånden med en protese forsynet med en stålkrog. Et værktøj, der i hans hævntørstige sind let kan omdannes til et skarpslebet mordvåben.

Et par i dyb sorg tager til "Eden", deres hytte i skoven, for at komme videre i livet og redde deres forhold. Med de mister kontrollen, da naturen griber ind. Willem Dafoe og Charlotte Gainsbourg spiller hovedrollerne i denne intense fortælling om ondskab, magt og kærlighed mellem to mennesker.

Hvert syvende år i en lille engelsk flække arrangeres en ekstraordinær turnering kaldet The Tournament. Ingen ved noget om den. Ingen vil nogensinde få noget at vide. Men den finder sted - og det er dødalvorligt! Turneringen samler de 30 bedste lejemordere fra hele verden til en blodig konkurrence, hvor det handler om at udrydde hinanden som moderne gladiatorer med byen som intetanende kulisse. Alt overføres direkte og eksklusivt via kameraer og sporingsudstyr til et rum fuld af millionærer med en lettere bizar interesse for gambling. Vinderen - last man standing - kan inkassere præmien på 30 millioner dollars.

En tid­li­ge­re ro­deo­stjer­ne, som nu le­ver et no­get mere be­ske­dent og til­ba­ge­truk­ket liv i en lil­le ame­ri­kansk by, kom­mer ufor­va­ren­de i kon­takt med den unge mand, der står bag den vold, som plud­se­lig hær­ger i byen. Det står hur­tigt klart, at en kon­fron­ta­tion med det ufor­ud­si­ge­li­ge rov­dyr er uund­gå­e­lig.

General Thomas Fairfax og Oliver Cromwell, som fejrer sejren over kong Charles d. 1. i den engelske borgerkrig. De bliver uenige om, hvad der skal ske med den tilfangetagne konge, og strides bittert herom, alt imens en gruppe sammensvorne politikere laver numre bag deres ryg.

Uden at vide det er den dødsdømte Kabel blevet en af jordens største stjerner. Hver uge sidder millioner klistret til skærmen, når Kabel og hundredvis af andre fanger kæmper på liv og død i det hybervoldelige spil Slayers. Men Kabel er selvsagt ikke særlig tilfreds med sin rolle i spillet, og det beslutter han at gøre noget ved.

Kunne du gøre det utænkelige? Syv college studerende får testet deres yderste grænser på en velfortjent ferie efter eksamenstiden. En uinviteret gæst tvinger dem til et dødeligt spil, hvor der kun kan blive én vinder. Ville du være i stand til at dræbe dine bedste venner? Ville de være i stand til at dræbe dig?