Dybt inde i de forblæste sumpe i det middelalderlige krigshærgede Japan bor der en fattig kvinde og hendes svigerdatter. De opretholder livet ved at myrde vildfarne samuraier, kaste deres lig ned i et dybt, mørkt hul og sælge deres ejendele for korn. Da en nabo vender tilbage fra kampene, kommer lyst, jalousi og raseri til at true trioens eksistens, og en uheldsvanger, stjålet åndemaske besegler deres uhyggelige skæbne.
Ashley er på nippet til at flytte hjemmefra, men indvilliger alligevel i at tage et sidste babysitterjob og passe på den 12-årige Luke, mens hans forældre er til julefest. Luke har naturligvis et kæmpe 'crush' på den ældre pige, og hvem ved, måske falder hun endelig for hans charme. Men selvom vi befinder os i et stille, hyggeligt forstadskvarter, så bliver denne aften hverken stille eller hyggelig. Da fremmede forsøger at trænge ind i huset, bliver Ashley og Luke afskåret fra omverden og kan ikke slippe væk. Det er ikke andet at gøre end at træde i karakter. Hvem det end er, der forsøger at ødelægge julen, så skal de sgu' ikke slippe afsted med det!
Han dolkede sin stedfar, storesøster og søsterens kæreste ihjel på Allehelgensaften. Han var 10 år. Nu har Michael Myers været indlagt på et stærkt bevogtet sindssygehospital i 16 år, og i mellemtiden er de psykiske sår helet i den lille by, Haddonfield, hvor tragedien fandt sted. Men endnu en Halloween er på vej, og at uden beboerne ved det, er endnu en makaber nedslagtning på vej til Haddonfield.
Det er den 4. juli, uafhængighedsdag, og der er dømt fest! De fire venner, Julie, hendes fyr, Barry, veninden Helen og hendes fyr, Ray, kører op til et øde udkigspunkt for at blive godt og grundigt fulde, inden de begynder på deres voksenliv og planlagte karrierer. De får rigeligt inden for vesten, men alting er stadig skægt. Lige indtil de på tilbagevejen med et flænsende bump rammer et eller andet på vejen. Et eller andet, der i mistænkelig grad ligner et menneske. Hvad nu? Skal deres liv være forbi, næsten inden det er begyndt?! Nej! De smider kroppen i havet og kører dybt rystede hjem. Og så sker der ikke mere. Før næste sommer. Hvor en eller anden sender Julie et brev. "Jeg véd, hvad du gjorde sidst sommer". En eller anden har besluttet, at regningen skal betales... Med blod!
Noget truende er ved at overtage Ginas verden. Noget som ikke længere kun hjemsøger hendes mareridt, men også trænger ind i selve virkeligheden. Da Gina indser den frygtelige sandhed, er det allerede for sent. Oscarnominerede Sean Ellis prisbelønnede gyserfilm The Broken leverer en ubehaglig atmosfære kombineret med gysende chokeffekter.