Fire unge mænd vender tilbage til Detroit da deres adoptivmor bliver et tilfældigt dødsoffer under et kioskrøveri. Selvom gutterne er meget forskellige, bliver de hurtigt enige om at finde morderen og stille ham til regnskab. Men efterhånden som de graver dybere i sagen, bliver det stadig mere sandsynligt, at mordet slet ikke var så tilfældigt endda.

En ung soldat ankommer til Peterson familien. Han hævder at være en god ven af ​​deres elskede søn, der døde i kamp. Petersons byder David velkommen i deres hjem og ind i deres liv, men da folk på mystisk vis dør i byen, begynder familiens teenagedatter Anna at spekulere på, om David er ansvarlig.

Crystal Lake lejren genåbner efter lang tid. Stedet blev lukket i flere år på grund af en tragisk drukneulykke. Syv idealistiske lejrledere er klar til at føre denne sommers gæster gennem lejrbål, sange og spil. Men kort efter deres ankomst til lejren hjemsøges stedet af en lystmorder, der dræber den ene efter den anden på de mest bestialske måder. Drabene ser ud til at være relateret til drukne hændelsen, der skete for mange år siden.

Den aldrende lejemorder Jimmy 'Gravedigger' Conlon er en alkoholiseret skygge af sig selv. Han fortryder, at han valgte mafiaens familie frem for sin egen, men en nat får han chancen til at råde bod på fortidens synder, da han redder sin voksne søn, Mike, fra at blive skudt. Uheldigvis var gerningsmanden søn af Jimmys gamle gangsterchef, Shawn Maguire, som nu går efter Mike og hans kone og børn.

Charles er en succesfuld reklamemand og en trofast familiefar, men en morgen i toget til arbejdet møder han den smukke og sexede Lucinda. Deres flirt udvikler sig hurtigt til dampende begær - frokost-dates bliver til fyraften-drinks, og en nat ender de på et hotelværelse. Men deres perfekte og lidenskabelige affære forvandler sig med ét til et mareridt, mere brutalt og voldeligt end de i deres vildeste fantasi kunne forestille sig. Charles' verden er pludselig fyldt med bedrag, bestikkelse, vold og kriminalitet - og hans sikre tilværelse er røget fuldstændig af sporet!

Det er juledag og isvinter i Wichita, Kansas. Charlie er advokat for den værste del af byens erhvervsliv, og sammen med sin partner, Vic, har han udført den perfekte plan og franarret over 2 millioner dollars fra gangsteren Bill Guerrard. Som kirsebærret på toppen, vil han erobre den smukke Renata, som ejer stripklubben The Sweet Cage, og få hende til at flygte med ham juleaften. Men som mørket falder på og juleaften fejres, løber Charlie ind i flere og flere bizarre begivenheder, og snart er det ikke kun det lokale politi, der undrer sig over, hvad det lige præcis er, der foregår...

Mandy Lane (den usandsynligt smukke Amber Heard) er pigen, alle fyrene vil have fingre i, hvilket hun selvfølgelig er helt ubevidst om. Hun er nemlig en god og ærbar pige, der ikke tænker på "snavs". Skoleåret er ved at nå sin afslutning, og en gruppe venner planlægger en vild weekendfest på en ranch langt væk fra byen. Det lykkes dem oven i købet at overtale Mandy til at tage med. Festen skrider frem som planlagt, men da mørket falder på, bliver vennerne slagtet en efter en. Kun Mandy synes - som den eneste - at være uden for fare.