Nils (Stellan Skarsgård) kører sneplov i de norske fjelde og er netop blevet valgt som "Årets mand", da han får at vide, at hans søn er død af en overdosis. Overbevist om at dette er løgn og dække for noget ganske andet, beslutter han sig for at finde sandheden og tage hævn. Iskold hævn. Og (hit)listen viser sig at være lang. Meget lang. Hans hævntogt sætter fut i et igangværende narkoopgør mellem to grupperinger med Greven (Pål Sverre Hagen) på den ene side og den serbiske mafioso Papa (Bruno Ganz) på den anden. Begge tror, at modparten er skyldig i den pludselige og fortløbende reduktion af levende bandemedlemmer og sætter alt ind på at komme hinanden til livs. Imens fortsætter Nils med at se rødt på sin dødbringende mission og han har heldet på sin side.

Dagen er begyndt dårligt for den tidligere marinesoldat Michael, men da han træder ind i en bar i lillebyen Red Rock West, synes heldet at skifte. Manden bag disken tilbyder ham 10.000 dollars for at myrde hans hustru. Hun er dog ikke så let at have med at gøre. Og endnu mere vanskelig er den virkelige lejemorder, der senere på dagen kommer til byen.

FBI-agenten Tom Lone og hele hans familie bliver myrdet af den berygtede Rouge. Det får Toms bedste ven og FBI-partner Jack Crawford til at vie sit liv til jagten på den specielle snigmorder. Samtidig har Rouge sine egne planer, og spiller en ikke uvæsentlig rolle i en større krig mellem de kinesiske triader og den japanske yakuza.