Da hr. Chow og fru. Chan finder ud af, at deres ægtefæller er dem utro, opstår der sympati og måske kærlighed mellem de to ensomme mennesker. Men de er bange for, at folk skal tro, at de også har noget kørende, og vælger derfor at gå hver til sit.

James Stevens er en butler af den strikse engelske type, der ved alt om edikette og tingens rette plads i årene umiddelbart inden Første Verdenskrig. Da husholdersken Sally Kenton bliver ansat og husets herre afslører sine nazistiske tendensen bliver det stadig sværre for James at opretholde det polerede image.

Filmen koncentrerer sig om de guerillastyrker, som både Nord og Syd brugte til at skabe skræk og rædsel bag fjendens linjer - de såkaldte “bushwackers” fra Syd og “jayhawkers” fra Nord. Ang Lee sætter fokus på det dilemma, mange amerikanere kom i, da de måtte slås i borgerkrigen, nemlig at de ofte kom til at stå over for deres gamle naboer og endda familie, og så fortælles der om de grusomme missioner, begge sider udførte i sagens hellige navn - gerninger, der efterlod sig dybe spor i soldaternes sind.

"The Rum Diary" er baseret på en historie af Hunter S. Thompson og følger den omrejsende journalist Paul Kemp på en alkohol-fyldt tur gennem den uberørte ø Puerto Rico. Paul lever sig ind i livet på øen og bliver hurtigt betaget af den meget smukke Chenault. Hun er dog forlovet med Sanderson, en amerikansk forretningsmand, som er involveret i en række tvivlsomme udviklingsaftaler. Da Sanderson rekrutterer Kemp til at skrive positivt om sin nyeste usmagelige plan, skal journalisten træffe et valg: vil han bruge sine ord til den korrupte forretningsmands økonomiske fordel, eller vil han bruge dem til at fælde ham.