Ét bryllup, 2 kvinder, én gom = én mand i overskud..! Rachel skal endelig giftes med sin barndomskæreste og bedste ven Heck. På vej op af kirkegulvet møder hendes øjne en anden smuk kvindes blik, som udløser en vanvittig gensidig tiltrækning. En fristelse som ikke kan ignoreres også selvom man er gift! Alle fordomme og fristelser brydes i denne saftige, engelske komedie i stil med Fire bryllupper og en begravelse. Humoren er fantastisk, de traditionelle ægteskabsroller er for alvor byttet om og kemien flyver gennem luften på kryds og tværs mellem Piper Perabo (Coyote Ugly), Matthew Goode (Match Point) og Lena Headly (The Brothers Grimm).
My Girl er en uimodståelig komedie om at vokse op. Dan Aykroyd, Jamie Lee Curtis, Macaulay Culkin og det nye navn Anna Chlumsky er med i denne rørende historie om den første kærlighed og den første store sorg. Chlumsky leverer en fantastisk debut som Vada Sultenfuss, en charmerende 11-årig drenge-pige med en usædvanlig fascination af døden. Dan Aykroyd er hendes far, der er blevet enkemand, og Jamie Lee Curtis er den sexede sminkør, han ansætter. Macaulay Culkin, der her spiller endnu en gribende rolle som Thomas J., er nabodrengen, der tilbeder Vada. Deres sommereventyr sammen spænder fra det første kys til det sidste farvel og bliver Vadas forberedelse til teenageårene. Det her er en film, som forældre skal se sammen med deres børn, da My Girl er en film, alle vil elske.
Gil Buckman vil gerne være både en god ægtemand og en kærlig far for sine børn. Det er bare sommetider lidt svært at få tid til det hele, når man er omgivet af en skør familie. Gil må nemlig også døje med et anstrengt forhold til sin far, en frustreret svigerinde med to umulige børn, en svindelagtig bror og en svoger og svigerinde, der er mest opsat på at lære deres lille datter karate, spansk, matematik og at læse og forstå Kafkas værker. Alligevel er det umuligt ikke at holde af dem allesammen, det er bare lidt svært i ny og næ - men kedeligt bliver det aldrig hos familien Buckman.
Den mildest taget mærkværdige Mr. Bean tager på ferie i Frankrig. Her gør han straks sit for at sprede almindelig forvirring gennem en række utrolige forviklinger kun en mand af Beans kaliber kan rode sig ud i.
Tom og Kate Baker er forældre til ikke færre end 12 børn i alle aldre. Nu samler Tom og Kate hele familien i et sommerhus ved vandet. Desværre har Tom's ærkefjende fra gymnasiet bygget hus lige ved siden af. Det sætter gang i en nådesløs konkurrence mellem de to gamle rivaler om at være den bedste og sejeste far.
Alex er alene hjemme med skoldkopper, fordi mor og far har travlt på arbejdet. Nabolaget ligger øde midt på dagen, og Alex opdager snart, at fire dødsensfarlige terrorister er på færde. De leder efter en mikrochip, der ved en fejltagelse er havnet i Alex' legetøjsbil. Politiet tror ikke på hans historier, og han må selv tage kampen op mod de farlige kriminelle.