Betty Mahmoody har i 6 år været lykkeligt gift med sin iransk-fødte mand, Moody. I 1984 rejser de og deres 5-årige datter til Iran for at besøge hans familie. Iran styres totalitært af ayatollahen og hans shia-muslimer og landets værste fjende er USA. Men Moody lover at besøget kun bliver i 14 dage, og at han vil bringe sine piger sikkert tilbage til Staterne... –Han lyver..! Flugt bliver den eneste udvej for Betty og hendes datter. Flugt fra manden. Flugt fra tusindårige islamiske love der gør kvinden hans ejendom. Flugt fra landet der kræver total lydighed og hvor svig kan koste livet...

De to småforbrydere Spoon og Stretch bliver enige om øjeblikkeligt at gå på narkoafvænning, da en veninde ligger døden nær efter en overdosis. Det viser sig at være nemmere sagt end gjort. Hele tiden løber de panden mod en mur i jagten på en kold tyrker, og samtidig bliver de jaget af politiet og to narkogangstere, der prøver at dræbe dem. Hvis Spoon og Stretch skal overleve, må de tage utraditionelle metoder i brug.

I et samfund ikke langt ude i fremtiden, er de få kvinder der er i stand til at føde børn, dømt til at være "tjenerinder" for den regerende elite, men ikke alle finder sig uden videre i at blive hjernevasket og passivt indordne sig.

Det er 1943, og Charlotte forelsker sig stormende i piloten Peter. Da han skydes ned over det besatte Frankrig, melder hun sig til en mission bag fjendens linjer for at finde ham. I den franske modstandsbevægelse arbejder hun sammen med den charmerende Julien, som stiller hendes troskab på en kraftig prøve.

John og den verdensberømte skøjtestjerne Elena lever i et kosmopolitisk ægteskab, i hver sin del af verden. Med tiden er afstanden mellem dem blevet så stor, at de er på vej mod en skilsmisse. Men da de mødes i New York for at underskrive papirerne, går det op for John, at der foregår skræmmende og uforklarlige ting omkring Elena. Samtidig blusser kærligheden op på ny. Det bliver op til John at redde Elena fra hendes skæbne - hvis han kan.

Dette er den oprindelige historie om præsten Merrin og hans første møde med selveste Djævelen i Østafrika under en arkæologisk udgravning.

Året er 1776. Amerika er i oprør mod sin forhadte engelske kolonimagt. Faktisk vil Tom Dobb bare passe sig selv og sin søn Ned, mens den amerikanske revolution langsomt tager form. Men da Ned bliver narret til at melde sig ind i hæren, melder Tom sig også for at finde og beskytte sit afkom, og snart spiller han en afgørende rolle i Amerikas blodige kamp for selvstændighed. Undervejs forelsker han sig i aristokraten Daisy, som har forladt sin klasse til fordel for rebellerne.