Marty McFly er en typisk amerikansk teenager fra 1980'erne, der ved et uheld bliver sendt tilbage til 1955 i en plutoniumdreven DeLorean tidsmaskine, opfundet af den gale videnskabsmand Christopher Lloyd. I løbet af sin utrolige og forbløffende rejse tilbage i tiden skal Marty sikre sig, at hans kommende teenage-forældre, Crispin Glover og Lea Thompson, mødes og bliver forelskede, så han kan rejse tilbage til fremtiden.

I 1980 ankommer cubanske Tony Montana og hans ven Manny til Miami, hvor de bluffer og myrder sig til en opholdstilladelse. Tony og Manny får job som opvaskere, men Tony har andre ambitioner. Med brutale midler går han i gang med at opbygge sit eget narkoimperium, og snart er han en af de helt store spillere i byens underverden. Men Tony kan ikke holde næsen fra sine egne varer, og hans ego og paranoia vokser i takt med hans imperium.

Året er 2019, 30 år efter at Tokyo under 3. Verdenskrig blev ødelagt af et hemmeligt udviklet våben. Neo-Tokyo har nu rejst sig af asken – en mørk og farlig megalopol, befængt med bander og terrorister. Regeringen er korrupt og har kun svag kontrol med det magtfulde militær, der beskytter byen mod totalt kaos, og som med magt tilbageholder fortidens hemmeligheder. Barndomsvennerne Tetsuo og Kaneda befinder sig pludselig midt i en af disse hemmeligheder, da deres motorcykelbande tilfældigt havner i en militæraktion. Tetsuo tages til fange og udsættes for en række eksperimenter, der giver ham overnaturlige psykologiske evner. Desværre løber Tetsuos evner løbsk, og han langer ud efter den verden, der igennem hele hans liv har undertrykt ham. Intet kan stoppe Tetsuos destruktive kraft – undtagen måske den dreng, der sidst lagde Tokyo i ruiner – Akira!

Den legendariske kriger Li Mu Bai har besluttet sig for at opgive sin gerning, blot ønsker han at hævne mordet på sin lærermester, før han vender tilbage til et almindeligt liv. Derfor overdager han sit gamle sværd til embedsmanden Hr. Te. Kort efter bliver sværdet stjålet, og det bliver startsskudet på det episke drama, hvor kampsport og kærlighed går op i en højere enhed.

Da den kinesiske konsuls 11-årige datter kidnappes, bliver detektiven Lee hentet fra Hong Kong til Los Angeles for at opklare sagen. FBI mener derimod ikke at Lee kan gavne eftersøgningen, og de ansætter politimanden James Carter til at holde Lee på afstand. Efter at have set hinanden an, bliver Lee og James et effektivt makkerpar, og sammen sætter de alt ind på at redde konsulens datter.

Den rapkæftede småforbryder Reggie Hammond sættes på fri fod i 48 timer. Reggie skal hjælpe den trætte detektiv Jack Cates med at fange en gammel bekendt, en desperat morder. Det fører til en hæsblæsende jagt gennem San Francisco.

En ukendt kræfttype har udryddet flere planeter og rumstationer i det 23. århundrede. Det bliver op til rumskibet U.S.S. Enterprise under ledelse af Kaptajn Kirk at redde solsystemet fra sikker undergang.

Nica, der har siddet på en sindssygeanstalt i fire år, tror fejlagtigt, at det var hende og ikke Chucky, der myrdede hele hendes familie. Men da hendes psykiater introducerer et nyt gruppeterapiværktøj – en “Good Guy”-dukke – rammes anstalten af uhyggelige dødsfald, og Nica begynder at tvivle på, at hun fejler noget. Andy, Chuckys nu voksne ærkefjende fra den originale film, forsøger at hjælpe Nica. Men for at redde hende skal han overvinde Tiffany, som vil gøre alt for at hjælpe sin elskede djævledukke.

Kaminsky er for voldelig for FBI og bliver smidt ud. Der bliver dog brug for hans særlige evner, da mafiaen dræber hans gamle chefs søn. Det eneste, Kaminsky skal gøre for at få sit gamle job tilbage, er at gå undercover, infiltrere mafiaen og en gang for alle sætte disse tvivlsomme elementer endeligt på plads.

Doc slipper for at rådne op i et mexicansk fængsel, da gangsteren Jack befrier ham. Til gengæld skal Doc hjælpe med at røve en væddeløbsbane. OK tænker Doc men opdager efterhånden, at Jack har underholdt han kone på den mest intime måde og heller ikke er helt uskyldig i Docs fængsling. Kuppet lykkes, men så går det meste andet også galt.

En militærstyrke bliver sendt til en afsidesliggende afghansk landsby for at befri en amerikansk kongresmand, der er taget til fange af Taliban.