Musiker og producer Ike Turner opdager sangfuglen Tina. De bliver gift og Ike gør hende til en af poppens største stjerner. Men Ike har det svært med Tinas berømmelse og afsløre voldelige tendenser. Efterhånden som volden tager til forsøger Tina at bryde med sin mand og mentor.

Martin Scorsese bevæger sig for en gangs skyld uden for New York Citys vold-somheder for at give et rørende og bittersødt portræt af en midaldrende enke, Alice (Ellen Burstyn i en Oscar-vindende rolle), som rejser fra New Mexico til California i håb om at opnå en karriere som sangerinde. Undervejs møder hun en ubehagelig psykopat (Harvey Keitel), men senere også en velmenende fyr (Kris Kristofferson), som må kæmpe for at opnå hendes tillid.

I en neonglitrende storby præget af voldelige ungdomsbander bortføres rockstjernen Ellen Aim af motorcykelbøllen Raven og hans håndgangne mænd. Men Ellens manager vil have sin guldfugl tilbage, så han hyrer Ellens ekskæreste Tom Cody og hans hårdkogte veninde McCoy til at vriste Ellen fri af Ravens klør. Cody og McCoy er vant til at slå fra sig, men kan de hamle op med Raven og hans brutale håndlangere?

Chadwick Boseman, der imponerede som Jackie Robinson i 42, ses her i endnu en ikonisk rolle, som James Brown, The Godfather of Soul. På vej til scenen tænker Brown tilbage på sin karriere, der startede i fængslet og endte med at gøre ham til en kæmpe stjerne. Han måtte kæmpe mod både racisme og forældet tankegang i musikbranchen, men han havde også sine dæmoner, der var tæt på at gøre en ende på ham. Filmen her dækker hele turen til bunden og til toppen igen.

Sangerinden Rose har rivende succes på scenen. Men berømmelsen giver også et pres som Rose har svært ved at stå imod, og alkohol og stoffer spiller en stadig større rolle i hendes liv. Hendes kæreste Huston forsøger forgæves at bringe hende på ret køl, men Rose synes at bevæge sig stødt mod afgrunden.

Familiefilmen 'Bølle på eventyr' handler om den forkælede hund Bølle, der lige siden han var hvalp, har levet et overdådigt liv i et stort palæ. Da Bølles velhavende ejer dør, står han for første gang på egne poter i en ny og skræmmende verden, hvor han pludseligt er blevet til den lille grimme ælling. Samtidig ansætter grådige slægtninge en uærlig og excentrisk hundefanger til at finde Bølle, som i mellemtiden har fundet ud af, at han skal arve den gamle dame. Bølles flugt fra hundefangeren fører ham til mødet med den barske og hjemløs hund Rousey, som lærer Bølle smarte kneb i den virkelige verden, og den 18-årige musiker Zoe, der kæmper for at finde sin plads i verden. På deres egen unikke måde hjælper både Zoe og Rosey Bølle med at finde ud af, hvad der betyder mest her i livet: Ikke alt det, du har - men hvem du i virkelighenden er.

Terri har stemmen. Hun har udssendet. Men talent i rå mængder gør det ikke alene. Har hun også det uforklarlige ekstra... star quality? Første skridt er et sommerkursus på musikskolen i L.A., hvor stjerner fødes, formes og - måske - glimter for allerførste gang...

Lucky Jackson kommer til byen med sin bil på slæb – bogstaveligt talt. For at kunne deltage i det allerførste Las Vegas Grand Prix må han skaffe penge nok til at købe en ny motor. Det lykkes ham at skaffe pengene, men han mister dem igen, da hotellets svømmeinstruktør distraherer ham. Skal Lucky tage hjem med halen mellem benene, eller kan lykken stadigt nå at vende?

Clarke og Rogers er beviset på, at Gud har humor. De to tåbelige og uheldige sangskrivere er i desperat pengenød. Efter råd fra deres upålidelige manager, bliver duoen sendt af sted på en tur i Marokko, men bliver sat af i den mystiske republik Ishtar. Inden for et døgn har de to raget sig uklare med terrorister, banditter, CIA, KGB og hvad de nu ellers hedder, mens de samtidig konkurrerer om opmærksomheden fra en lækker kvindelig frihedskæmper.