Bankmanden Andy Dufresne idømmes livsvarigt fængsel for en forbrydelse, han ikke har begået. Han sendes til Shawshank-fængsel, hvor han nu må forsøge at opbygge en tålelig tilværelse blandt nogle af USA's værste forbrydere. De første år synes som et mareridt, men lidt efter lidt får Dufresne opbygget både status og vennekreds. Men selv som garvet indsat lægger Dufresne stadig planer om, hvordan han kan flygte og hævne sig på dem, der har gjort ham ondt.
Ray Liotta spiller Henry Hill, en ung fyr på den forkerte side af loven. Henry bliver venner med gangsterne Tommy DeVito og Jimmy Conway. Tingene udvikler sig hurtigt, og de tre venner begår snart store forbrydelser.
Iført sorte habitter og solbriller ligner brødrene Jake og Elwood Blues ikke Guds bedste børn. Men faktisk er brødrene ude i en hellig mission: at skaffe penge til det børnehjem, de er vokset op på. Til det formål går de i gang med at samle deres gamle soulband. Undervejs lægger de sig ud med både country- & western-folk og lokale nazister i en fræsende jagt, der lægger næsten det ganske Chicago i ruiner. Fuld fart på til gyngende soul-musik fra bl.a. James Brown, Ray Charles og Aretha Franklin.
Mark (Chow) er en iskold morder, der sammen med sin bedste ven Ho lever et tilsyneladende succesrigt overklasseliv. Problemerne opstår, da Hos yngre bror Kit, som er ved at uddanne sig inden for politiet, opdager, hvad hans bror i virkeligheden tjener sine penge ved. De tres endelige opgør sætter alles loyalitet på en hård prøve.
Om en ung mand, der uimodståeligt drages mod lommetyvens virke. Han er fatalist, og accepterer sin skæbne, da han arresteres af politiet. Siden oplever han med ét nådens lys, da det går op for ham, at en ung pige elsker ham betingelsesløst.
Henri Young bliver uskyldigt fængslet i Alcatraz. Han forsøger at stikke af flere gange uden held, og først efter tre år i isolation lukkes han ud. Kort efter myrder Young den mand, som sladrede om hans flugtforsøg, og Young anklages for mord. Den unge principfaste advokat James Stamphill bliver Youngs forsvarer, og mod alle odds anklager han hele det amerikanske fængselssystem for overlagt mord.
Taisto har ikke meget held i sprøjten. Først bliver han fyret, og bagefter bliver han frarøvet sine sidste penge. Da han senere møder den ene af røverne og vil gøre regnskabet op, ender han selv i fængsel for overfald. Heldigvis har han også mødt Irmeli og sammen med Taistos cellekammeret begynder parret at planlægge flugten.
Frankie har netop været på heroinafvænning. Nu vender han hjem til sit gamle nabolag, fast besluttet på at lægge sit liv som illegal poker-kortgiver bag sig og starte en karriere som musiker. Men det er lettere sagt end gjort, og snart genoptager Frankie sine gamle uvaner.
Mareridtet er først lige begyndt, da FBI-agenten Sean Archer har held til at fange sin ærkefjende, terroristen Castor Troy. For Troy, der ender i koma, har plantet en gigantisk bombe midt i Los Angeles, og kun hans fængslede bror Pollux ved hvor. For at lokke sandheden ud af Pollux må Archer give sig ud for at være Troy. Og det gør han ved - helt bogstaveligt - at låne Troy's ansigt.
Sailor er en temperamentsfuld fyr, der har tilbragt tid bag tremmer og Lula er datter af en rig, men mentalt ustabil mor fra sydstaterne. De er forelskede og træder sømmet i bund i en vild tur mod vest med politi, dusørjægere og kriminelle i hælene. Mens den halsbrækkende udflugt nærmer sig sin konklusion, deler Sailor og Lula deres lidenskab for hinanden, Elvis og "Troldmanden fra Oz"...
Den rapkæftede småforbryder Reggie Hammond sættes på fri fod i 48 timer. Reggie skal hjælpe den trætte detektiv Jack Cates med at fange en gammel bekendt, en desperat morder. Det fører til en hæsblæsende jagt gennem San Francisco.
Baseret på den sande historie om teenageren James Burns, der går fra en forstadsgadebande til en fængselscelle med maksimal sikkerhed omgivet af hærdede kriminelle. Han vender sit liv om i fængslet takket være det uventede venskab, han danner med en dømt morder, som bliver hans mentor.
John Sedley (Mickey Rourke) er en småforbryder med et grotesk deformt ansigt. Da han kommer i fængsel for en forbrydelse, han ikke har begået, bliver han gode venner med en venlig læge, som mener, at Handsome ville ændre adfærd, hvis han havde et normalt ansigt. Johnny får en plastikkirurgisk operation og bliver nu uigenkendelig for alle dem, der kender ham. Da han bliver prøveløsladt, lader det til, at Johnny agter at holde sin sti ren - indtil fortiden indhenter ham og viser, at han kun har ét mål: at få hævn over den mand, der fik ham i fængsel!
Bølgerne går højt i bedstemors hus og politiet bliver tilkaldt. Politiet har svært ved at finde hoved og hale i husspektaklet, der blandt andet involverer en ældre dame, en ulv og en pige, der alle har hver sin udgave af historien, og hvad der gik forud.
Brødrene Gabriel og François har fulgt hver sin bane i livet. Gabriel er professionel forbryder, mens hans lillebror er blevet politimand. Da Gabriel bliver løsladt efter ti år bag tremmer for mord, flytter han ind hos François. Han lover at holde sig på den rigtige side af loven, men snart begynder han alligevel at falde tilbage i sine gamle vaner.
To gangstere løslades efter 30 år bag tremmer. Iklædt habit og blanke sko er Harry Doyle og Archie Long klar til at indtage storbyen. Fra første sekund konfronteres de med 80'ernes gadebander, bøssebarer og workoutcentre. Et møde, der ikke er specielt vellykket, men til gengæld meget morsomt - for tilskueren. Egentlig havde de besluttet at leve som retskafne borgere, men de passer ikke rigtig ind nogen steder. Derfor tager de fat på det, de er bedst til - forbrydelser!