Nick Hume er en velfriseret forsikringsagent fra et velfriseret forstadskvarter. Indtil den dag hans søn bliver det tilfældige offer for et voldeligt banderøveri. Nick overværer drabet, men beviserne i sagen mangler, og snart må han se sin søns morder gå fuldstændig fri af straf. Frifindelsen forvandler Nick fra en flink familiefar til en blodtørstig hævner. Men med blodhævnen har Nick underskrevet sin egen dødsdom. Og nu må han ene mand kæmpe krigen mod den brutale gadebande.

Nebraska, 1854. Svindleren George reddes fra galgen af pioneren Mary Bee. Inden hun skærer rebet over, stiller den stovte unge kvinde dog et krav. Mary Bee skal fragte tre kvinder, der har mistet forstanden, tilbage til civilisationen. Det er en lang og farefuld færd, så hun har brug for hjælp. George er ikke i en situation, hvor han kan tillade sig at sige nej, og snart begiver det umage par sig af sted med deres aparte last.

Kyle er amerikansk ingeniør. Han og familien er udstationeret i en afkrog af Rusland, da en indbrudstyv voldtager og dræber hans kone. I retssalen afløses sorgen af desperat afmagt, da morderen går fri pga. en fejl i politiets efterforskning. I blodrødt raseri hævner Kyle sin kone. Øje for øje. Denne gang arbejder det russiske retssystem effektivt. Livstid. Uden mulighed for benådning. I det berygtede Kravavi-fængsel hvor Rusland lader sit menneskelige affald rådne op. Kravavi er et mareridt - selv for hærdede kriminelle. Rå vold styrer hverdagen blandt de indsatte. Til stor morskab for de sadistiske fangevogtere. Her har en pæn amerikaner ikke en ærlig chance for at overleve.

Den kyniske og kontante poltimand Leo Kessler er i hælene på en morderisk galning, Warren Stacey, der hævner sig på smukke kvinder, der har afvist ham. Stacey bringes for retten, men løslades igen på grund af en juridisk spidsfindighed. Kessler anbringer falske beviser for at få ram på ham, men planen giver bagslag, og til sidst må Kessler selv gøre arbejdet færdigt, før morderen slår til igen.

Legenden om Al Capone vækkes til live i det aktionmættede drama, som giver et fængslende billede af Capone fra hans tid som spritsmugler til den berygtede massakre på Valentinsdag.

Filmen handler om Jeanne Valois` liv. Hendes far bliver dræbt, fordi han er kritisk over for monarkiet og dermed mister familien også deres hjem. Jeanne vælger derefter at kæmpe for at få sit barndomshjem tilbage. I denne kamp bliver et kostbart halssmykke en vigtig del.

I det gamle vesten tager fire prostituerede loven i egne hænder og beslutter at skifte erhverv til lovløse banditter. På trods af bly, bankrøverier, gidselsituationer og forfølgende sheriffer viser jobskiftet at være til det bedre, og de fire slemme piger kan nu nyde livet fuldt ud. Men den slags frihed kommer ikke uden en pris.

Under en mindehøjtidelighed for japanske soldater, der faldt under 2. verdenskrig, møder Mr. Miyagi sin gamle kommandørs barnebarn Julie. Hun er en vred, ung dame, der kæmper med smerten over at have mistet begge sine forældre i en ulykke. Hun har problemer med sine bedsteforældre og med sine skolekammerater. Mr. Miyagi beslutter sig for at tage hende under sin vinge og lære hende karate, så hun kan få kontrol over sine følelser og komme tilbage på den rette vej.