På vej hjem fra sin mormors begravelse opdager en træt Lisa Reisert til sin lettelse, at hun har fået plads ved siden af den charmerende unge mand, der bød på en drink i afgangshallen. Hun synes allerede, at hun kender ham, og han hende. Og det er ingen overdrivelse! Den tilsyneladende sympatiske Jackson er nemlig på en mission. Han har taget hendes far som gidsel for at tvinge Lisa til at foretage et kritisk telefonopkald til det hotel, hvor hun arbejder, så en vigtig politiker flytter til et andet hotelværelse, hvor han vil kunne rammes af et attentat. Flyet er i luften. Der er ingen steder Lisa kan flygte hen. Hun har ingen muligheder for at tilkalde hjælp, som ikke vil sætte enten hendes fars liv på spil eller samtlige passagerers. Hvis Jackson ikke ringer sit signal, bliver Lisas far myrdet.

Pete Sandich (Richard Dreyfuss) er den legendariske pilot med en lidenskab for et dødsensfarligt vovemod, når han bekæmper skovbrande. Men kvinden han elsker, Dorinda (Holly Hunter), og hans bedste ven Al (John Goodman) ved, at selv en legende kan tage for mange chancer. Efter at have ofret sig selv for at redde Al, står mesterpiloten over for sin vanskeligste opgave nogensinde: nemlig at hjælpe Dorinda med at komme videre i sit liv.

Der er mere Blade end Tarkovskij over alle tiders største russiske biografsucces, en hæsblæsende, visuelt medrivende vampyr-horror-fantasy-action-thriller om kampen mellem lysets og mørkets magter, der udspiller sig fra 1400-tallet til vore dages Moskva. Den evige strid mellem det gode og det onde blev ellers neutraliseret for 1000 år siden - og freden er siden blevet overvåget af Lysets og Mørkets Vogtere, der vogter på hinanden - men balancen er ved at blive forrykket, og spændingen mellem godt og ondt gnistrer igen og truer med at bryde ud i lys lue! Den ambitiøse, originale og enormt veldrejede film er baseret på en bestseller-romanserie af Sergei Lukyanenko, og den vakte så stor begejstring i Hollywood, at de to næste film i trilogien allerede er på vej med amerikanske penge i ryggen.

Året er 1941, Den unge smukke Ethel er omsværmet af de tre venner Teddy, Jack og Chuck - tre unge, lovende piloter. Ethel har særligt et godt øje til Teddy, en muskuløs ung mand fra landet med et venligt ansigt og et varmt smil. Kærligheden mellem dem blomstrer, og de drømmer om en fremtid sammen. Men så angriber japanerne Pearl Harbor, krigen bryder ud, og de tre venner bliver indkaldt. Da krigen endelig synger på sidste vers, styrter et amerikansk bombefly ned i Irland med en af de unge piloter ombord, og Ethel må sande, at hendes livs kærlighed er borte. Som ægte venner har Teddy, Jack og Chuck dog lovet at tage hinandens plads, hvis noget skulle ske.

I de haj fyldte vande ved Bahamas dykker en gruppe venner. Da de opdager et flyvrag fyldt med gods for millioner, er deres lykke gjort. Det tror de i hvert fald, for snart finder de ud af, at der er flere, som er interesserede i de ulovlige varer.

Billy laver ged i den og mister sit job som helikopterpilot. Det forhindrer imidlertid ikke CIA i at rekruttere ham til Air America, der flyver med smuglervare og andet godt i Laos under Vietnamkrigen. Her bliver Billy teamet op med den bindegale pilot Gene, der hellere tager en chance for meget end en for lidt. Det bliver selvfølgelig ikke ved med at gå godt.

Donna Jensen fra Nevada er en ung kvinde, der kommer fra beskedne kår. Hun drømmer om et bedre liv og at se den store verden. I hendes øjne må det være lykken at arbejde som stewardesse for et glamourøst flyselskab. Det viser sig dog, at jobbet ikke altid er en dans på roser.

Chappy Sinclair bliver bedt om at samle en blandet amerikansk/sovjetisk styrke, som skal udføre et andgreb med kirurgisk præcision på et svært bevogtet atommissil-anlæg i mellemøsten. Chappy må sande at det at få de sovjetiske og amerikanske piloter til at arbejde sammen blot er det mindste af hans problemer, da han opdager, at nogen i pentagon aktivt prøver at sabotere hans mission..