I denne hede, fascinerende og komplekse, psykologiske thriller er linien mellem virkelighed og fantasi håbløst sløret. César prøver at finde mening med sit liv efter en bilulykke, der efterlader hans ansigt grotesk vansiret. Han bliver derefter placeret på en psykiatrisk afdeling, anklaget for et mord, han ikke kan huske at have begået. Hans eneste håb er nu at synke dybt ned i sin underbevidsthed, og i sine drømme finde svaret, der kan gøre en ende på hans levende mareridt.

De to erfarne karriereofficerer, uden så meget gang i karrieren, Buddusky (Nicholson) og Mulhall (Otis Young), får til opgave at føre en ung sømand, Meadows (Randy Quaid), fra flådebasen i Virginia til et fængsel i New Hampshire, hvor han skal tilbringe otte år for en mindre forseelse. Buddusky og Mulhall begynder at synes helt godt om Meadows og beslutter sig for at give ham nogle uforglemmelige oplevelser på deres rejse mod nord. Deres udskejelser begynder i Washington, hvor de lige nøjagtig undgår et enormt barslagsmål, hvorefter de drikker deres hjerner ud på hotellet. I New York kommer de i klammeri med nogle soldater, og i Boston tager Buddusky Meadows med på et bordel, så han kan blive en rigtig mand. Til sidst skal Buddusky og Mulhall, meget mod deres vilje, aflevere Meadows, og da indser de, at de er ligeså meget fanger i deres verden, som Meadows er i sin.

Sinbad er den kækkeste pirat og søfarer på de syv verdenshave. Han får i høj grad brug for sine evner, da han af kaosgudinden får til opgave at tilvejebringe den legendariske Book of Peace og sin bedste ven fra Proteus. Sinbad er i første omgang ikke varm på opgaven før den smukke Marina viser sig på scenen.

Han er ung, rig, ser godt ud og kan stort set få, hvad han peger på. Alligevel synes der at mangle noget i hans tilsyneladende perfekte liv. En aften møder han drømmekvinden og hans lykke er gjort, men noget er ikke som det skal være.

Natasha kan ikke finde sin far, så hun overtaler sømanden Chance til at hjælpe. Heldigvis kan Chance karate og det får han brug får, da det afsløres, at Natashas far er blevet dræbt af en gruppe rigmænd, der jager hjemløse for sjov. Snart må Chance og Natasha flygte ind i Louisianas sumpe med de bindegale menneskejægere lige i hælene.

På grund af sit navn får pigen Alex tildelt plads på et kollegieværelse, hvor der allerede bor to drenge. Den ene, Stuart, er ukultiveret og sexfikseret, mens Eddy er mere intellektuel og forvirret med hensyn til sine seksuelle præferencer. Efterhånden går det op for ham, at han tiltrækkes mest af Stuart, som har travlt med at bage på Alex, der går hen og forelsker sig i Eddy.

To venner, den ene er rig, den anden fattig, bygger en båd sammen – men deres projekt og venskab bliver udfordret af deres interesse for den samme kvinde.