Komedie om Mr. Chu, en berømt kok, der er enkemand med tre voksne, men ugifte døtre, som han hver søndag samler omkring middagsbordet. En koket enke flytter ind ved siden af, og hun er tydeligvis ude efter Mr. Chu. Samtidig har døtrene konflikter i kærlighedslivet.

Vi møder den unge FBI agent Joe Pistone, da han prøver at infiltrere mafiaen som den lille smarte juvel ekspert Donnie Brasco. Det garvede mafiamedlem Lefty Ruggieros, der altid er blevet overset, øjner muligheder i den unge knøs og påtager sig at blive Brascos protektor. Og så er helvede ellers løs i mafia-gade.

Den fascinerende fortælling om de eneste tre mænd som det nogensinde lykkedes at flygte fra det berygtede lukkede fængsel på Alcatraz.

Filmkunstens første superstjerne Charles Chaplin vokser op i England i fattige kår, men som 24-årig bliver han engageret til Hollywood, hvor han hurtigt bliver en berømthed. Filmen følger Chaplin's karriere gennem århundredet, den politiske forfølgelse og hans mange ægteskaber med ganske unge kvinder.

År 1917. Første Verdenskrig hærger Europa, og USA har nægtet at involvere sig. Men uden sit land i ryggen melder et hold toptrænede amerikanske piloter sig frivilligt ved den franske front. Klar til at ofre livet for friheden på et fjernt kontinent. Klar til at kæmpe side om side med fremmede soldater. Klar til at løfte Første Verdenskrig op i luftrummet. Dette er den sande historie om den legendariske Lafayette-Eskadrille - USA's første kamppiloter.

De kalder det en skole. Men Brandel High school er den værste sump. Endestationen for elever,der er smidt ud af alle andre skoler. De sejeste af elevene har dannet en mafia, der holder skolen i et jerngreb. Kriminaliteten florerer åbentlyst. Lærerne har ansat en privat vagtmand til personlig beskyttelse. Det er ikke buksevand og flyvende æggemadder, den nye rektor - Rick Latimer - skal hamle op med.

Et biluheld efterlader læreren Justin McLeod stærkt skamferet. For at slikke sårene trækker han sig tilbage til et liv som eneboer i Maine. En dag banker den lokale dreng Charles på døren og beder om undervisning, og efterhånden bliver de to venner. Både forældrene og det politi er stærkt mistænksomme over for den mærkelige mand, og skumle rygter kommer i omløb

Aldrig har én mand fået så meget ud af så lidt! Mindst to meter høj, grim som et ondt år og indehaver af et, efter eget udsagn, næsten usandsynligt lille lem. Men hvad man ikke har i bukserne, må man ha' i munden! Gør dig klar til at opleve radiosensationen over dem alle. Manden der er kommet op at skændes med alt, hvad der kan krybe og gå af Hollywoodstjerner for åben mikrofon - uden sidestykke den største, groveste, mest sjofle og ikke mindst sjoveste radiovært af dem alle, Howard Stern himself!

Honey Daniels er danser og koreograf, men arbejder som bartender af mangel på bedre, mens hun venter på sit store gennembrud. For at få succes på dansegulvet må hun give alt, hvad hun har i sig og hun får god hjælp af vennerne fra blokken.

Der er gået 10 år, siden Annas mand døde ved et hjerteslag, og nu er hun endelig ved at være parat til at komme videre i sit liv. Hun har mødt en ny mand, hun er blevet forelsket, og nu skal hun giftes med ham, men idyllen bliver brudt, da Anna holder fødselsdagsfest. Her møder hun den 10-årige Sean, der fortæller Anna, at han er en reinkarnation af hendes afdøde mand, og at han ikke vil have, at hun gifter sig igen. Seans forældre kan pludselig ikke kende deres dreng, og Anna begynder at se sin elskede mand i den lille dreng foran hende.

Operation Chromite er kodenavnet på den operation General Douglas MacArthur satte i værks mod det besatte Sydkorea i september 1950. Målet var at trænge ind i byen Incheon gennem havnen, der var spækket med miner. I et forsøg på at afsløre, hvor disse miner var placeret, trængte et lille hold af sydkoreansk soldater i forklædning ind i området nogle uger før operationen skulle løbe af stablen. Hvis hovedoperation var håbløs, så var denne lille ekstra mission endnu mere håbløs!

Den pensionerede forretningsmand Wayne Hayes betragter sig selv som en garvet forhandler. Og han får brug for sine bedste evner, da han bliver kidnappet af en bevæbnet mand, der forlanger løsepenge for at sætte ham på fri fod. Men Hayes er ikke sagens eneste offer. Kidnapningen og de hemmeligheder, den bringer frem i lyset, vender også op og ned på hans hustrus liv.