I thrilleren Last Night in Soho møder vi den unge designstuderende Eloise, som på magisk vis føres tilbage til London's vilde 60'er. Her "møder" hun den smukke Sandy, der drømmer om en karriere som sangerinde på en af byens hotteste natklubber. For Eloise bliver det både udmattende og farligt at være til stede i Sandys liv, og da det bliver med livet som indsats, må Eloise erkende at der er større kræfter på spil, end hun formår at bekæmpe. Golden Globe vinderen Anya Taylor-Joy ses i rollen som Sandy.
Roman J. Israel, Esquire er en idealistisk forsvarsadvokat i et lille advokatfirma i Los Angeles, der er inspireret af 1960'ernes aktivisme for borgerrettigheder. Da hans partner får et hjerteanfald, må Roman tage arbejde for George Pierce i et stort og meget kommercielt advokatfirma. Her bliver hans moral og integritet sat på prøve, da han må håndtere nogle alvorlige sager.
En gang i firserne indgik CIA og det israelske Mossad en pagt med det formål at miskreditere - og i sidste ende dræbe - den frygtede terrorist Carlos, kendt verden over som Sjakalen. De har ved et tilfælde fundet den unge flådeofficer Ramirez, der ligner Carlos mere end Carlos selv, og med ham starter den djævelske plan, der med største lethed kan komme til at koste alle livet. Men skæbnen spiller dem alle et blodigt puds.
En narkobetjent mister sin makker i et opgør med en gangsterchef, og under efterforskningen sker der en række mystiske drab, som viser sig at være begået af en intergalaktisk narkohaj, der er kommet til Jorden fra rummet, på jagt efter det menneskelige hormon, endorfin.
Tom Robinson er en ganske almindelig, lovlydig borger, men da hans kone Elizabeth overværer et mord og derefter trues på livet, bliver han besat af at tage hævn. Morderen er James Dolan - den mest hensynsløse og magtfulde mafiaboss i Las Vegas. Elizabeth indvilliger i, hvad ingen før har turdet; Hun vil vidne mod ham. Men hendes beslutning får tragiske følger og sender Tom i hælene på den udspekulerede Dolan, hvis eneste kendetegn er hans bil.
G.I. Joe er navnet på en elitestyrke, der udstyret med det nyeste og mest topmoderne indenfor overvågning og militærudstyr. Det har de også hårdt brug for, hvis de skal få ram på den korrupte våbenhandler Destro og ikke mindst den mystiske Cobra-organisation, som viser sig at være en større trussel, end nogen troede muligt.
Stadig hjemsøgt af en lammende frygt efter at have overværet, hvorledes den skrækkelige Boogeyman gjorde det af med hendes forældre, har Laura (Danielle Savre) søgt ly hos doktor Mitchell Allen (Tobin Bell) på en psykiatrisk anstalt. Men da først Laura har fundet sin plads blandt de øvrige patienter, som alle er ofre for deres egne fobier og iøvrigt er spærret inde på institutionen, vender Boogeyman-monstret tilbage for at udrydde dem én efter én.
Vi er på en af Saturns måner, hvor en lille bemandet operation sørger for at producere mad til Jordens sultne befolkning. Et par og udgør hele besætningen på denne fjerne rumstation. Men så dukker der pludselig en morderisk psykopat op med planer om at overtage kontrol med stationen og bygge en dræberrobot!
Melissa og Nina er kolleger på vej i bil til Californien. På motorvejen bliver forfulgt af en underlig politibil og det ender med, de bliver stoppet og får en bøde. Men at der er noget temmelig unormalt ved betjenten, finder de først rigtigt ud af, da de bliver bedt om at følge med på stationen. Efter et forfejlet voldtægtsforsøg på Melissa, lykkes det pigerne at stikke af – og med den uhyggelige betjent i hælene kæmper de to piger sig – skrækslagne, alene og til fods – vej gennem ørkenen på desperat jagt efter hjælp. Snart må de dog indse, at den eneste måde de kan overleve på, er ved at jage frem for at blive jagtet. Med skuespillere med stuntbaggrund og en instruktør, der har lavet stunts til ”M:I:3”, ”Spiderman 2”, “2 Fast 2 Furious” er der garanteret seje babes og masser af veltilrettelagt action i denne supersvedige thriller.