Reggie Lambert's mand er blevet myrdet i Paris, og nu forfølges hun af tre mænd, han har snydt for en formue. Den elegante Peter Joshua tilbyder hende sin hjælp, men han er ikke den, han giver sig ud for at være. Og snart er det ikke til at vide, hvem der snyder hvem. CIA interesserer sig også for sagen, som tilspidses efter yderligere dødsfald.

Jason Bourne, tidligere lejemorder for CIA, vil bare gerne være i fred, men det ønske har hans tidligere arbejdsgivere ikke tænkt efterkomme! De vil tværtimod gøre alt for at få fat i Jason - og skaffe ham af vejen. Da en engelsk avis bringer historien om ham, bliver han endnu engang tvunget ud af sit skjul. Endnu engang er han jaget vildt. Men pludselig får han uventet hjælp fra CIA-agenten Nicky Parsons.

Egentlig skulle den superseje lastbilchauffør Jack Burton bare samle sin gode vens forlovede op i lufthavnen. Men da pigen bliver kidnappet lige for øjnene af ham, er Jack ikke sen til at kaste sig ud i en hæsblæsende biljagt og et blodigt opgør med en større gruppe asiatere, der bliver anført af en 3000 år gammel troldmand. Men der skal mere til at skræmme Jack.

Et dumt svin af en diktator tager magten i et afrikansk land og smider den gode præsident i fangehullet. For at beskytte handelsinteresser sender et multinationalt firma en gruppe aldrende men seje lejesoldater af sted for at genindsætte præsidenten. Netop som de har befriet ham, falder selskabet soldaterne i ryggen. Det bliver de selvfølgelig temmelig sure over, og så er det tid til kontant hævn.

Susan Cooper er kontornusser hos CIA. Hun er analytiker og absolut ikke vant til at være i felten. Men da topagenten Bradley Fine bliver myrdet, må Susan træde i aktion. Hun bliver sendt til Europa på en tophemmelig mission. Og nu må hun for alvor finde sin indre, hårdtslående agent frem.

Greg Focker er dybt forelsket i sin kæreste Pam. Da de sammen skal tilbringe en weekend med hendes forældre, forbereder han sig på at fri til hende. Pams far Jack er dog alt andet end begejstret for Greg, og han gør intet for at skjule det. Samtidig synes den håbefulde ungersvend forfulgt af uheld under sine forsøg på at gøre et godt indtryk på familien.

Charlie Wilson, playboy og kongresmedlem, rotter sig sammen med den stenrige Joanne Herring og CIA-agenten Gust Avrakoto. Sammen begynder de at rejse penge til finansiering af hemmelige militære missioner mod den russiske besættelsesmagt i Afghanistan. Takket være deres arbejde bliver det muligt for frihedskæmperne af holde stand mod den mægtige russiske hær, men trekløverets ihærdige arbejde har nogle uforudsete effekter på lidt længere sigt.

Natasha kan ikke finde sin far, så hun overtaler sømanden Chance til at hjælpe. Heldigvis kan Chance karate og det får han brug får, da det afsløres, at Natashas far er blevet dræbt af en gruppe rigmænd, der jager hjemløse for sjov. Snart må Chance og Natasha flygte ind i Louisianas sumpe med de bindegale menneskejægere lige i hælene.

Den unge, forældreløse James har lige bestået sin eksamen med en af landets højeste udmærkelser og vil være et oplagt emne som rekrut hos CIA. James har nemlig altid drømt om at blive agent hos CIA, da han alle dage har ment, at netop det job var et spændende alternativ til den grå og triste hverdag. Problemet er dog, at han er lidt af en rodløs sjæl, så ledelsen i CIA er ikke meget for at optage ham på skolen. Men en af CIA-skolens veteraner - den ældre og karismatiske Walter Burke er af en anden mening. Han er overbevist om, at James - trods sit iltre temperament - med den rette træning kan blive en af CIA's bedste agenter. Burke får det sidste ord, Vejen til at blive en fuldbåren agent er dog lang og meget hård. Udover at skulle sidde på skolebænken skal James - ofte med livet som indsats - også gennemgå hårde, fysiske prøvelser på CIA's træningsbane. Disse øvelser skal ruste ham til at kunne tackle enhver tænkelig situation - og overleve...

Europæiske neonazistiske terrorister har fået fingrene i en atom bombe og planlægger at anvende den under Super Bowl-finalen i USA. Terroristerne forsøger, at få det til at ligne et russisk angreb i håb om at genoplive den kolde krig. Jack Ryan, en ung CIA analytiker, er på sagen.

Skattejægeren Lara Croft kommer på en livsfarlig opgave, da hun skal opspore Pandoras æske. Legender siger, at alt liv stammer fra denne æske, men at æsken også kan lægge hele jorden øde igen. Under sin jagt på æsken rejser hun til det ene smukke og eksotiske sted efter det andet. Her møder hun adskillige skurke, som også ønsker at få fingre i æsken, bl.a. en skruppelløs terrorist og den kinesiske mafia. Heldigvis er Croft fænomenal på motorcykel, hest og jetski - og samtidig er hun toptrænet, god til kampsport og yderst hurtig på aftrækkeren!

Fodlægen Jerry Peysers datter skal giftes med den i og for sig pæne unge mand, Mark Tobias. Imidlertid er Marks far, Steve, en af CIA's mest frygtløse agenter, og konstant involveret i flykapringer og skuddueller. Snart får den forsigtige Jerry sin sag for, da han bliver inddraget i Steves farlige eventyr.

Den dygtige og tjekkede CIA-agent Kevin Rope er ved at afslutte en hemmelig mission, der skal holde atomvåben uden for det sorte marked, da han pludselig myrdes. Da tiden er knap, vælger CIA at indsætte Kevins forsvundne tvillingebror Jake i stedet. Jake er imidlertid sin afdøde brors store modsætning, så det bliver noget af en udfordring at optræne ham til at blive hemmelig agent.

En højtstående russisk officer hopper af og en amerikansk agent får til opgave at fragte ham ud af Europa og tilbage til Washington, alt imens han skal holde modstanderne på afstand og vinde sin eks-kone tilbage.