Sylvia og Jennie Fae Likens er begge døtre af arbejdere, som rejser rundt med et tivoli. I Indiana har alenemoderen Gertrude Baniszewski, mod beskeden betaling, indvilliget i at passe pigerne og have dem midlertidigt boende, mens tivoliet rejser videre. Gertrude har i forvejen syv børn og en økonomi der er på randen af sammenbrud. De to ekstra logerende viser sig at blive for meget for hendes ustabile psyke. Hvad der sker i løbet af de næste tre måneder er på samme tid medrivende og rædselsfuldt. Et barn dør, og resten er mærkede for livet!

Wade Porter var en kærlig familiefar med en lovende fremtid, indtil han ved et uheld dræber en indbrudstyv og mister alt. Han bliver dømt for uoverlagt mord og skal afsone 3 år i et fængsel med maksimal sikkerhed, hvor samfundets regler ikke gælder. Wade tvinges til at dele celle med en berygtet massemorder og bliver udsat for brutale gennembankninger, der beordres af fængslets sadistiske vagtchef. Han indser hurtigt, at han står over for sit livs vigtigste kamp og er nødt til at blive den hårdeste af alle fangerne for at overleve. Det, der ikke nedbryder dig, gør dig stærkere - og i statsfængslet er det kun de stærkeste, der overlever.

Herligt campet 80'er gryderet der blandet de bedste ingredienser fra gys, sci-fi, high-school comedy og splat og ikke nok med dét: det virker! Det bliver helt enkelt ikke mere 80's end det her og jeg kan sagtens indse hvorfor filmen har fået så stor en tilhængerskare. Der mangler ingenting og alle genrens elementer og klichéer er med - på den fede måde.

Dramaet ’En chance til’ handler om de to politibetjente, Andreas og Simon, der har vidt forskellige tilværelser. Hvor Andreas nyder livet med sin smukke hustru og nyfødte barn, dulmer Simon sin smerte fra et forlist ægteskab ved at tage på stripklub og drikke sig fuld. En rutineopgave tager en uventet drejning, da de bliver kaldt ud til husspektakel hos et junkiepar, hvor Andreas finder en forsømt baby. En familietragedie presser den ellers retskafne betjent til at begå en handling, der sender Andreas på vej mod afgrunden.

En blodig og okkult fortælling om ambitioner, besættelse og berømmelsens sande pris.
Den unge skuespillerinde Sarah jagter den ultimative drøm om at slå igennem i Hollywood. Efter en række underlige castings hos det mystiske, men berømte studie Astraeus Pictures, får Sarah endelig den drømmerolle som kan ændre alt for hende. Men den ombejlede rolle får en masse bizarre følger, som transformerer Sarah til noget både smukt og rædselsvækkende. Og som i sidste ende viser hvad det vil sige at lægge sin sjæl op på lærredet.

En sommerdag myrder den 19-årige Ray Pye to unge kvinder. To af hans venner overværer mordene, men dækker over Ray og sagen arkiveres som uopklaret. Nogle år senere åbner de to efterforskere igen sagen, for at få Ray dømt - de mangler bare beviserne. Men beslutningen om at presse den temperamentsfulde Ray til det yderste udvikler sig til en magtkamp mellem de to parter, og Ray tøver ikke med at sætte uskyldige menneskers liv på spil.

Som barn havde den 24-årige Julia nogle forfærdelige mareridt, der vender tilbage igen og igen. Da en eks-kæreste begår selvmord under mystiske omstændigheder, dukker Julias mareridt op igen. Inden han døde fortalte han om nogle væsner, der følger efter ham i mørket, og advarer Julia om, at de snart vil jage hende...

Katie Burke (Katie Holmes) er i gang med sit speciale på et prestigefyldt universitet og har udsigt til et job i et førende konsulentfirma, men det store pres får hende til at se syner. Hun er stadig ikke kommet over sin forelskelse i Embry to år tidligere, og hans mystiske sporløse forsvinden plager hende stadig. Sporet er koldt, men kriminalbetjenten Wade Handler (Benjamin Bratt), som er på alkoholafvænning, træder ind i Katies kaotiske universitetsliv og får efterhånden styr på både Embrys forsvinden og sit eget liv.