Mike Deerfield er netop hjemvendt fra tjeneste i Irak, da hans forældre modtager et opkald fra militæret om, at deres søn ikke er dukket op på kasernen. Mikes far, Hank Deerfield, er sikker på, at Mike aldrig ville blive væk fra tjeneste, og han er overbevist om, at noget er helt galt. Med hjælp fra betjenten Emily Sanders forsøger han at finde frem til sandheden bag sønnens forsvinden. Men efterhånden som realiteterne begynder at gå op for Hank, bliver han tvunget til at erkende, at hans søns liv var præget af større hemmeligheder, end han nogensinde havde drømt om.

Sydafrika i 70'erne syder af racestridigheder, og når som helst kan landet bryde ud i borgerkrig. Den revolutionære Twala er på flugt fra den racistiske politimagt. En blodig skudduel udbryder, og Twala møder under dramaet den modvillige Keogh. Turen går mod Botswana, hvor en formue i diamanter skal overgives til frihedsbevægelsen. Men sikkerhedspolitiet, ledet af den brutale Major Horn, får snart færten af dem. Med biler og helikoptere forfølges de gennem junglen som jagede dyr, noget Twala er vant til, men ikke Keogh. Nu er der kun én måde at overleve fjenden på - Keogh må vælge side, sort eller hvid.

Roy (Woody Harrelson) og Jessie (Emily Mortimer) er det perfekte amerikanske par, som er på rejse fra Beijing til Moskva på den legendariske Transsibiriske ekspres. De bliver venner med et andet par, Carlos (Eduardo Noriega) og Abby (Kate Mara), som ikke er, hvad de fremstår som. Ufrivilligt bliver Roy og Jessie blandet ind i transport af stoffer og morderisk bedrag, da alle fire bliver mål for den tidligere KGB agent Grinkos (Ben Kingsley) efterforskning.

Action fra 2014 af Fred Cavaye med Vincent Lindon og Gilles Lellouche. Uret tikker hurtigt for ex-politibetjent Simon. Hans søn har været vidne til et mord - og nu starter en eftersøgning i et rasende tempo. En jagt, der vil kræve det yderste af ham.

Da en prostitueret findes død i en Los Angeles-skyskraber, ejet af et stort japansk firma, tilkaldes detektiverne John Conner og Web Smith for at efterforske dødsfaldet. Selvom Conner har tidligere erfaring med at arbejde i Japan, gør de kulturelle forskelle arbejdet vanskelige indtil en video-optagelse af mordet dukker op. En grundig undersøgelse af optagelsen afslører at den er blevet ændret, og detektiverne bliver klar over at de også har at gøre med et cover-up.

Terry McCaleb er profilspecialist hos FBI. Han er i ubønhørlig jagt på retfærdigheden og uden sidestykke i sin succes med at indkredse og fange mordere. Men da han er tæt på at fange en psykopatisk morder, rammes han af et hjerteanfald. Efter en vellykket hjertetransplantation trækker han sig tilbage fra sit job. En dag opsøges han af en smuk kvinde. Hun beder ham om at efterforske sin søsters død. Et ønske, som Terry McCaleb har mere end almindeligt svært ved at afslå, da det viser sig, at det er den afdøde kvindes hjerte, han har fået. Hun ser ud til at være et tilfældigt offer for et rovmord, men McCaleb får en mistanke om, at en farlig seriemorder er på spil. Hans kardiolog fraråder ham på det kraftigste at involvere sig i sagen, men sammen med sin nabo begynder McCaleb jagten på en farlig morder.