Vagabonden Gino forelsker sig i den underskønne Giovanna, der hader sin mand, den gamle kroejer Bragana, som hun har giftet sig med for pengenes skyld. De flygter sammen og myrder Bragana, men dermed er lykken ikke gjort.
Byen er under udgangsforbud, og en aften da politiet patruljerer i gaderne, hører de uroligheder ved Algiers Motel, så de skyder mod bygningen. Sikkerhedsvagten Melvin Dismukes arbejdede på hotellet under skyderiet, hvor tre unge afroamerikanske mænd blev myrdet. Senere da Dismukes skal afhøres af politiet, bliver han beskyldt for den kriminelle gerning.
Mr. X, som er en succesrig narkodealer i West End, har planer om at gå på pension, da han bliver bedt om en sidste tjeneste - at forhandle salget af en million ecstasy-piller. Desværre for Mr. X er pillerne stjålet fra en serbisk narkobaron, som vil skære hovedet af ham, hvis han sælger dem. Samtidig truer Londons mest magtfulde gangsterboss med at sende ham til de evige jagtmarker, hvis han ikke sælger pillerne, så det er ikke så sært, at Mr. X er lidt bekymret. Men der ingen grund til at tabe hovedet...
England, 1932. Sirl William McCOrdle og Lady Sylvia har inviteret en række venner til jagtselskab på deres landsted. Det er en alsidig forsamling med blandt andet en grevinde, en krigsveteran, et matineidol og en amerikansk filmproducent, samt deres personlige tjenestefolk. Under den pæne og festlige overflade viser der sig at være en række hemmeligheder, og pludselig står selskabet midt i et mordmysterium.
Ashley er på nippet til at flytte hjemmefra, men indvilliger alligevel i at tage et sidste babysitterjob og passe på den 12-årige Luke, mens hans forældre er til julefest. Luke har naturligvis et kæmpe 'crush' på den ældre pige, og hvem ved, måske falder hun endelig for hans charme. Men selvom vi befinder os i et stille, hyggeligt forstadskvarter, så bliver denne aften hverken stille eller hyggelig. Da fremmede forsøger at trænge ind i huset, bliver Ashley og Luke afskåret fra omverden og kan ikke slippe væk. Det er ikke andet at gøre end at træde i karakter. Hvem det end er, der forsøger at ødelægge julen, så skal de sgu' ikke slippe afsted med det!
Da den spillegale mekaniker Terry (Colin Farrell) satser sin beskedne indkomst i poker og på én aften bliver rippet for 90.000 pund, står han i gæld til op over begge ører. Hans bror Ian (Ewan McGregor) træder til, og sammen forsøger de at udtænke en plan, som dog først får ben at gå på, da deres rige onkel Howard (Tom Wilkinson) melder sin ankomst. Brødrene beder Howard om et midlertidig lån, men Howard er selv endt i en penibel klemme og har hårdt brug for sine nevøers hjælp. Noget for noget, mener onklen, der er villig til at give brødrene de penge, Terry skylder, hvis de lige hjælper ham med et problem: de skal slå den person, der afpresser Howard, ihjel... Woody Allen har skabt endnu en højspændt og velspillet thriller i stil med Match Point, som gamle Hitchcock ville fryde sig over, mens Terry og Ian satser alt, de har - selv deres sjæl.
I en fjern fremtid er menneskeheden delt op i de Evige, som lever luksuriøse liv i en paradisisk have, og de Brutale, som lever en babarisk eksistens i vildmarken udenfor. Zed, en Brutal jæger, finder ved et tilfælde ind til de Evige, som er fascinerede af den udefra kommende.
Isaac Barr er psykoanalytikeren, der er helt fordybet i sit arbejde. En dag bliver han opsøgt af en ung kvinde med sære drømme og tvangstanker. I et forsøg på at hjælpe hende, møder han hendes smukke søster Heather Evans, som han indleder et lidenskabligt forhold til. Jalousi, begær, mord og intriger... Isaac Barr er blevet en brik i et livsfarligt spil. To smukke søstre har forført ham - psykisk og fysisk!