Hvad kan en scanner se? Kan den se ind i din hjerne? Ind i dit hjerte? Nu kommer filmen A Scanner Darkly, baseret på en roman af Philip K. Dick – sci-fi-legenden, som skrev bøgerne bag Blade Runner, Total Recall og Minority Report. Richard Linklater har skabt filmen med det nyskabende animerede look. Tid: Den nære fremtid. Sted: Forstæderne. Historien: En skarp, underholdende fortælling om en gruppe mennesker, der er afhængige af stoffet Substance D, og om en regering, der gladeligt ødelægger sine borgere – deres rettigheder og deres forhold – for at redde dem. Robert Downey Jr., Woody Harrelson, Winona Ryder og Rory Cochrane spiller en gruppe misbrugere, der både er bange for hinanden og for spioner. Keanu Reeves spiller en spion, som også er en del af gruppen ... indtil han begynder at få personlighedsspaltning. Nyd paranoiaen. Der er ikke nogen, der holder øje med dig. Tro mig

Kæresteparret Finn og Callie og deres ven Jasper bor sammen i en lille lejlighed. Da en af deres naboer, Mr. Bezzerides, pludselig forsvinder, går de ind i hans lejlighed for at tjekke op på den ældre herre. De får et chok, da de opdager en kæmpe maskine midt i hans stue. Det viser sig, at Bezzerides har bygget et meget specielt kamera, der kan tage et billede af næste dag! Men hvad sker der, når tre helt almindelige mennesker pludselig får lov til at kigge ind i fremtiden?

Filmen 'After Yang' foregår i en nær fremtid, hvor en lille families harmoni forstyres, da deres elskede androide-hjælper Yang pludselig bryder sammen.I forsøget på at reparere Yang opdager familiens far, Jake, en hukommelses-disk i Yangs indre, indeholdende små optagelser fra androidens liv - heriblandt også fra Yangs tilværelse før at han blev en del af Jakes familie. En slags digitale minder, der antyder, at Yang måske er mere end en sjælløs kunstig intelligens.

Efter at en række hidtil usete naturkatastrofer truede planeten, samledes verdens ledere om, at skabe et avanceret netværk af satellitter til, at styre det globale klima og holde alle sikre. Men nu er noget gået galt -systemet som er bygget til at beskytte Jorden, begynder i stedet for at angribe, og det er en kamp mod tiden for at afdække den virkelige trussel, før en verdensomspændende geostorm udsletter alt ... og alle!

London, år 2008. Ozonlaget fortsætter med at ændre vejret i uhyggelig grad. Effekten er et økologisk mareridt: Ukontrolleret forurening, oversvømmelser, kriminalitet, vold og oprør. Og nu hærger en ny rædsel de rottebefængte gader. En umenneskelig dræber, der brutalt flår hjertet ud af sine ofre. For den hårdhudede betjent Harley Stone udvikler det sig til et personligt opgør, da dræberen maltrakterer hans partner. Med en nyudklækket detektiv på slæb, og med følge af partnerens handlekraftige enke, erklærer Stone udyret den totale krig.

John og den verdensberømte skøjtestjerne Elena lever i et kosmopolitisk ægteskab, i hver sin del af verden. Med tiden er afstanden mellem dem blevet så stor, at de er på vej mod en skilsmisse. Men da de mødes i New York for at underskrive papirerne, går det op for John, at der foregår skræmmende og uforklarlige ting omkring Elena. Samtidig blusser kærligheden op på ny. Det bliver op til John at redde Elena fra hendes skæbne - hvis han kan.