Tvillingesøstrene Solange og Delphine, hhv. danse- og klaverlærer, bor ved kysten i Rochefort, men længes efter livet i storbyen Paris. Da en trup markedsgøglere rykker ind på torvet en weekend, øjner pigerne en chance for at få et lift. Truppens kække unge ledere sukker dybt efter pigerne, og det samme gør en matros med kunstnerisk talent og en amerikansk komponist på visit hos en gammel ven i byen.

Charlie sidder fast i arbejdet med at skrive et manuskript. I desperation skriver han sig selv ind i historien, men snart tager begivenhederne magten fra ham, og hans liv kommer i fare i den historie, han selv skaber.

Susan og Sharon er identiske tvillinger der blev adskilt ved fødslen. De opdager først hinandens eksistens på en sommerlejr og skifter plads i håb om at bringe forældrene sammen igen.

Her er sagen: Dr. Drakken har en ond, ny plan for verdensherredømmet, men hans succes afhænger af at finde Kim Possibles svaghed. Kan det have noget at gøre med den lækre Eric? Måske… Kim er bestemt distraheret af skoleballets drama. I mellemtiden har Ron travlt med små stykker legetøj, da hans yndlingsrestaurant, Buenas Nachos, går over til den mørke side. Nu opfører han sig som en nørd - lige når Kim har mest brug for ham. Hvis dr. D kan holde presset ved lige, må KP overgive sig. Men det er ikke forbi, før det er SÅ forbi!

Den midaldrende værftsarbejder Maurice Flitcroft melder sig til den prestigefulde golfturnering British Open - selv om han knapt nok har slået til en golfbold før. Med en urokkelig tro på sig selv kaster Maurice sig ud et forsøg på at spille golf på professionelt topplan. Maurice's håbløse bestræbelser vækker stor frustration hos golfeliten, men gør ham til en britisk folkehelt.

Skæbnen vil, at to kvinder, en rig og en fattig, indlægges med veer på samme dag på det samme hospital i provinsflækken Jupiter Hollow. Begge føder enæggede tvillingepiger, der tilmed får de samme navne: Rose og Sadie. Den senile og nærsynede sygeplejerske, der passer alle børnene, kommer til at bytte om på dem, så hvert forældrepar drager hjem med et af deres egne børn og et af de fremmede. 40 år senere krydses deres veje, og sammen vender de op og ned på New York!

Søstrene Jane og Roxy er hinandens modsætninger. Jane er meget fornuftig og ordentlig, mens Roxy er impulsiv og sjusket. Da Jane er på vej til et afgørende collegeinterview, er hun fuld af forhåbninger om at hun kan begynde på den skole, hun altid har drømt om. Men før hun når så langt kommer hendes søster ved en fejl til at udsætte hende for den ene ulyksagelige hændelse efter den anden, og Jane risikerer at alt hun har drømt om bliver ødelagt.

Bob og Walt Tenor er tættere forbundne end de fleste andre brødrepar. De er nemlig siamesiske tvillinger. Brødrene hænger sammen ved hoften og er fælles om én lever, som Bob har broderparten af, og derfor ældes Walt hurtigere end Bob. Det aparte brødrepar er blevet en legende i deres lille fødeby, hvor de har duperet omverdenen med deres utrolige præstationer inden for diverse idrætsdiscipliner, og som voksne er de indehavere af en lille populær fast-food-restaurant, hvor de firhændigt ekspederer burgere med det hele hen over disken med lynets hast.

Du har aldrig set Adam sådan her før. Adam Sandlers EIGHT CRAZY NIGHTS er en forrygende, tegnet ferie-fabel, der også er en musical – stemmerne leveres af bl.a. Jon Lovitz og Rob Schneider. Den særdeles misfornøjede fyr, Davey Stone, fra en lille by i New England, gør han, hvad han plejer: Han jokker i spinaten og havner i fængsel. Davey's gamle basketball-træner Whitey får ham løsladt, så Davey i stedet kan gøre samfundstjeneste. Men Davey gør dommen til en daglig katastrofe for Whitey – og for hele byen! Efter et par overraskelser – bl.a. den mystiske grund til Daveys dårlige opførsel og at hans ungdomskæreste pludselig dukker op – får Davey måske en grund til at forandre sig.

Det tog dem 30 år at genfinde hinanden - og kun ganske kort at ryge i problemer. Da de korsikanske brødre bliver fanget langt ude på landet i besiddelse af en fransk aristokrats kæreste eje, en pink puddel, bliver de dømt til guillotinen. Men ved at bruge en stenhård baguette som kølle undslipper de deres fjender. De bliver nu regnet for lokale helte og bliver uforvarende sat i spidsen for mod-standsbevægelsen og er med til at starte den franske revolution.

Steven er helt normal af statur. Derfor har han endnu ikke indviet kæresten Carol i en lille hemmelighed: mange i hans familie er dværge. Men det bliver han tvunget til, da Carol glædestrålende meddeler, at hun er gravid. Stevens første reaktion er at forlange en abort. Svaret er et rungende og indædt NEJ! Carol ønsker at føde sit barn – på trods af den store risiko for, at det kan blive en dværg. Som research går Carol i gang med at lære Stevens mindre familiemedlemmer at kende – bl. a. hans charmerede lille tvillingebror, Rolfe. Først bliver hun fascineret. Så bliver hun smask-hamrende-lyserød-sky forelsket. En ret stor udfordring, situationen taget i betragtning.