Efter at have reddet den smukke Rosalie fra et overfald bliver sømanden Michael O’Hara hyret til en yacht, der tilhører hendes rige, men delvis invalide mand, Arthur Banister. Under turen fra New York til San Francisco bliver O’Hara forelsket i Rosalie. Samtidig får han et usædvanligt tilbud af Bannisters kompagnon George Grisby, men bliver snart anklaget for mord og befinder sig midt i et dødeligt og kompliceret drama af svindel og bedrag.

Cary Grant spiller John Robie, en tidligere juveltyv, som engang gik under navnet "The Cat", i denne klassiske, spændingsfyldte Alfred Hitchcock-thriller. Robie mistænkes for en ny bølge af smykketyverier i luksushotellerne ved den franske Riviera, og han må forsøge at rense sig selv. Han møder den forkælede arving Frances (Gene Kelly) og øjner her en chance for at lokke den mystiske tyv frem ved hjælp af hendes mors (Jessie Royce Landis) eventyrlige juveler. Hans plan giver imidlertid bagslag, men Frances, som tror han er skyldig, beviser sin kærlighed ved at hjælpe ham med at undslippe. I et nervepirrende klimaks afsløres den virkelige forbryder. Filmen modtog tre Oscar-nomineringer og vandt for "Bedste cinematografi".

Blomsterhandler Seymour drømmer om at blive rig og berømt. I et forsøg på at nå sin drømmes mål køber han en mystisk plante fra en gammel kineser. Planten viser at være en kødæder med vokseværk, og så må Seymour på jagt efter kunder til at stille gevækstens sult. Det går ud over en lang række mere eller mindre specielle mennesker.

Elle Woods er en af sin skoles smukkeste piger, kæreste med en de mest eftertragtede fyre – og blondine. Det eneste der kunne gøre hende mere lykkelig, var at blive fru Warner Huntington III. Warner har imidlertid planer om at studere på Harvard og siden blive senator, og så må han gifte sig med "en Jackie, ikke en Marilyn". Bye, bye Elle. Det vil Elle ikke finde sig i. Hun følger efter Warner fast besluttet på at bevise, at hun har andet mellem ørerne end varm luft

Matthew har besluttet sig for at gøre en ekstra indsats i 3 G. Han har bestemt sig for at læse som en vanvittig, tage sin eksamen med topkarakterer og endvidere undgå enhver form for teenage ballade. (U)heldigvis for Matthew flytter den unge veldrejede blondine Danielle ind i huset ved siden af og så er alt håb om flid, fedt og fantastiske eksamens karakterer ude. Til gengæld får han rig lejlighed til at afprøve sin kunnen og formåen i faget "kurmageri".

Broadwayproduceren Max Bialystock har en plan. Sammen med revisoren Leo Bloom vil han sætte et stort stykke op, som forskellige investorer skal skyde en masse penge i. Ved at hyre en masse dårlige skuespillere håber Max at stykket går fallit og at han så kan stoppe alle investorernes pengene i egen lomme. De to beslutter sig for musicalen 'Springtime for Hitler and Germany' for at realisere deres plan.

Gør dig parat til den vildeste komedie, med løsslupne løjer i den ucensurerede version, af den provokerende Road Trip film som Weekly kalder dette års "Vild med Mary". Nu kan du se hvad de ikke turde vise i biograferne. Da en fræk video med Josh (Breckin Meyer) i et frækt øjeblik med den labre Beth (Amy Smart) ved en fejltagelse bliver sendt til hans kæreste, har han tre dage til at nå til Texas før videon. Se den skøre MTV komiker Tom Green, fire fyre, en slange og en flok giftefærdige tøser i en fantastisk, underholdende komedie som Jubii (Jesper Koplev) sagde "...sjovere end American Pie"! Filmen indeholder også dette års hit soundtrack med Kid Rock, Run DMC og Buckberrys hitsingle "I'll give anything".

Karrierekvinden Rafi er lige blevet skilt, og med 37 år i bagagen er det biologiske ur begyndt at tikke højt. Da hun møder en 23-årig maler, og de forelsker sig, diskuterer hun tingenes tilstand med sin terapeut Lisa, der opfordrer Rafi til at kaste sig ud i affæren. Hvad Lisa - endnu - ikke ved er, at den 23-årige bejler er hendes egen søn.

Dr. Emma Lloyd er en såkaldt kærlighedsekspert. Hver dag sluger New Yorks radiolyttere hendes kyndige vejledning og følger hendes råd – om alt fra bryllupskager til smertefulde hævnmetoder! Men da hun en dag giver det forkerte svar til den forkerte kvinde, får kærlighedseksperten en alvorligt vred og alvorligt lækker brandmand på nakken. Og så viser kærligheden sig fra sin mest usandsynlige og uforudsigelige side!

Meg Peters kan ikke finde Mr. Right. Hun farver sit hår blondt, men har blondiner det virkelig sjovere?