CIA-agenten Roger Ferris har opsporet en terroristleder i Jordan. For at fange skurken, søger han hjælp på den gamle CIA-ræv Ed Hoffmann. Med hjælp fra den jordanske efterretningstjeneste begynder de to agenter det ekstremt farlige job at infiltrere den snedige terrorists netværk. Umiddelbart virker de som hans allierede, men Ferris begynder at tvivle på, hvor meget han kan stole på disse mænd.

FBI-agent Warren er et typisk bymenneske. Ikke desto mindre forfølger han uden tøven en naturglad massemorder, der er undsluppet ud i ødemarken på trekking. Stifinderen Jonathan slutter sig til Warren. Ikke bare ved han en del mere om overlevelse end Warren, det er også hans kæreste der leder vandregruppen, som den skrupelløse morder er en del af.

Alt i Linda og Jim Hanson's liv ånder idyl, indtil Linda en morgen får besked om, at Jim er omkommet i en trafikulykke. Det sære er, at da Linda vågner morgenen efter, sidder Jim i køkkenet og spiser morgenmad - ganske uskadt. Det bliver starten på et mareridt, hvor Linda må navigere mellem to virkeligheder. Har hun haft et forvarsel om Jims død - og er det muligt at forhindre ulykken?

Sadako er en ung japansk kvinde med overnaturlige evner. Kort efter, at hun bliver ansat i et lille teater, dør indehaveren af den kvindelige hovedrolle under mystiske omstændigheder. Sadoka får derefter hovedrollen, men uhygge og død fortsætter på teateret. De andre er bange for Sadoka og frygter, at hun er besat af onde kræfter.

En seriemorder hærger et ørkenområde og FBI er på sporet. To agenter skal afhøre nogle overlevende vidner til den sidste forbrydelse, men det går hurtigt op for dem, at de alle skjuler noget. Skal morderen måske findes iblandt de tilsyneladende uskyldige?

I en lille afsidesliggende by i Quebec er tingene helt forandret. De lokale er ikke sig selv mere – deres kroppe er ved at blive nedbrudt, og de vender sig imod deres kære. En håndfuld overlevende gemmer sig dog i skovene, mens de søger efter ligesindede.

Den franske politimand Alain Moreau, rejser til New York for at opklare mordet på sin tvillingebror Mikhail, der havnede i kløerne på nogle slemme russiske gangstere. Under dække af at være Mikhail bevæger Alain sig ind i den mørke underverden, der kostede hans bror livet.

I vores nære fremtid er tidsrejser den spændende, men uforudsigelige virkelighed. Firmaet Time Safari Inc. tilbyder eksklusive tidsrejser til rige eventyrere med muligheden for at gå på storvildtjagt efter levende dinosaurer! Men rejser i tid medfører store risici, for den mindste ændring kan sætte evolutionen over styr og da en mission i fortiden går galt, forandres nutiden gradvist til ukendelighed. Nu må et team af sted på den ultimative tidsmission for at tilbagekalde katastrofen og forhindre den forvandling, der truer med at udslette menneskeheden!