Jacks forældre bliver dræbt i det vilde vesten, og den lille dreng bliver opfostret af indianere. Senere tager Jacks liv en række mærkværdige drejninger, hvor han blandt andet bliver revolvermand, gift med tre kvinder på samme tid og spejder for den forbryderiske generel Custer ved Little Big Horn.

John Wayne producerede, instruerede og spillede selv hovedrollen i et af de mest legendariske slag fra dengang, hvor vesten stadig var vild. Det var en livslang drøm for ham at levendegøre en af Amerikas mest heltemodige episoder, nemlig kampen om den gamle missionstation Alamo. I denne forfaldne bygning forskansede 185 frihedselskende mænd sig, bl.a. de levende legender Jim Bowie og Davy Crockett. Deres fælles beslutning var at standse Mexicos forsøg på at overtage Texas i 1836, men det betød, at de få, men modige mænd, stod over for en reel hær på flere end 7000 mand. Kampene stod på i dagevis, men i sidste ende var udfaldet givet, hvilket var lysende klart for samtlige forsvarere. Men de stod fast til sidste mand, og er derfor blevet symbolet på den ukuelige amerikanske viljestyrke, når det virkelig gælder.

Irske Joseph Donelly udvandrer til Amerika sammen med den iltre godsejerdatter Shannon Christie. Joseph er vant til trange kår, modsat Shannon, som bestemt ikke nyder sit nye, barske liv. De to unge immigranter er forskellige som ild og vand, men langsomt begynder kærligheden alligevel at spire.

På jagt efter "Det forsvundne smil" drager tre venner, der alle bor i storbyen og alle befinder sig i den sureste midtvejskrise, af sted på to ugers ferietur som kvægdrivere. Det bliver ikke kedeligt!

Stifinderen Jess Remsberg slutter sig i sin jagt efter manden, der har dræbt hans kone, til løjtnant McAllister's vogntog gennem apache-territoriet. McAllister står i spidsen for en flok uerfarne rekrutter og får brug for Remsberg's hjælp. Stifinderen forsøger samtidig at finde en hvid kvinde, han allerede én gang har reddet fra indianerne. Et opgør med apacherne synes uundgåeligt.

Engang var Sonny Steele rodeostjerne, men nu reklamerer han bare for morgenmad og drikker for meget sprut. Da han skal optræde i Las Vegas, flygter han i stedet ud i ørkenen på en meget dyr racehest. Det er der flere, som bliver temmelig sure over, og en dusør for hesten bliver udlovet. Reporteren Hallie Martin beslutter sig for at finde Sonny for at kunne fortælle historien.

Lucky Luke, vores ensomme cowboy, er Vestens hurtigste på aftrækkeren og tilmed hurtigere end sin egen skygge. Han er sherif i Daisy Town, en munter og uregerlig nybyggerby, hvor det er den stærkeste og mest højrøstede, der sætter dagsordenen.